Anmeldereksemplar fra forlaget Books On Demand.
Forfatter: K. B. Assenholm.
Roman.
138 sider.
Kan købes: HER
Dette er forfatterens debutroman. Og historien er ganske fin. Bærer sig selv og man bliver hurtigt fanget da den samtidig er nem at læse. Jeg læste bogen på en formiddag og selv om den ikke efterlod et store indtryk, så var det en ganske udemærket bog at sidde og slappe af med.
Bogen handler om en mand, Arne, som har en skjult perosnlighed: BatArne. Der har han en dragt med vinger og han opfatter sig selv som en slags superhelt der hjælper hvor han kan og forsøger at stoppe diverse bøller fra at røve ældre damer mm. Men Arne selv er ikke i god form, han puster og stønner af selv den mindste anstrengelse og han afskyer sund kost, motion og lignende. Han er sukkerjunkie og har skjulte chips og andre lækkerier for det kommer jo ikke nogen ved - slet ikke hans kone. Og han spiser hotdogs hver dag, for det kan man da ikke lade være med.
Arne tror selv at han gør en stor forskel som sit alterego, men på et tidspunkt går det op for ham at han måske slet ikke er så god til at være helt som han selv tror. Og han bliver også i tvivl om hvorvidt det er en god ide at han har løjet overfor sin kone og sine tre børn. Det Arne ikke ved er at da han en dag i rollen som sit alterego forstuver sin fod, der ser hans ene søn ham. Arne kan godt mærke at der er sket et eller andet, men han kan ikke lure hvad det er. Indtil han overhøre en samtale...
Bogen er enkel i sit udtryk, man er hurtigt igennem historien. Og det er da en ganske sød historie. Der skal komme en toer, for det får man af vide og slutningen ligger da også op til at der skal ske noget mere. Så den vil jeg se frem til.
Jeg vil gerne anbefale bogen, men jeg vil samtidig sige at jeg ikke syntes det er et mesterværk. Det er ikke en af de bedste bøger jeg har læst og jeg mangler den humoristiske side som man ellers får et indtryk af skulle være et tema. Blandt andet beskrives bogen som en sjov roman, det er så ikke mit indtryk. Men en fin og enkel historie hvor man som læser ikke behøver tænke så meget, det kan jeg godt medgive er til stede.
Af en debutroman at være vil jeg sige den fortjener ros. For selv om historien ikke er lang så holder den hele vejen. Og man er ikke i tvivl om at forfatteren har noget talent i sig, så jeg håber at der kommer mere fra forfatterens side hvor man også kan mærke en udvikling!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar