Anmeldereksemplar modtaget fra forfatteren.
38 sider.
Lixtal: 18
Kan købes: HER
Forlaget Evig.
Bog for børn og unge.
Udkommet 25. maj 2019.
Jeg har tidligere anmeldt de andre bøger i serien - se for eksempel: Første bog i serien
Denne fjerde bog er som de andre en direkte fortsættelse og selv hvis man ikke har læst de tidligere, kan man sagtens læse denne. Historien er enkeltstående og bærer sig selv fint.
Der er super fine illustrationer som gør bogen rigtig hyggelig og nem at forstå. Man kan levende forestille sig universet.
Denne gang er det Blås veninde Rosa som har et problem. Hendes mor er blevet syg og Rosa må derfor få lov at slippe for at lave lektier. Det er der nogen i klassen som ikke kan forstå, og til at starte med er det også svært for Blå at forstå hvorfor Rosa ikke er glad for at se ham. De er jo bedste venner. Men Blå får talt med sine forældre og finder ud af at når Rosa er så ked af det, så skal man nogen gange være venner på en anden måde. Og Blå får da også Rosa i tale igen, og de får snakket om at Rosa er bange for at hendes mor skal dø. Rosas mor har fået kræft og det er svært for Rosa at være i skole, da hun er bange for hvad der sker når hun ikke er hjemme. Da en af de andre i klassen begynder at drille Rosa, bliver Rosa meget vred...
Mere vil jeg ikke afsløre, for der skal også være noget til læserne ude bag skærmen. Men jeg vil sige at det er en bog som kan hjælpe børn til at få snakket om hvordan man behandler hinanden når nogen er kede af det. Det er en bog der kan skabe debat og den vil være rigtig fin både at læse med sit barn, men også til skolebrug i de mindre klasser.
Skal barnet selv læse den anbefales den til aldersgruppen 8-9 år.
Endnu en bog fra Ry Kristensen som har et budskab og som er yderst relevant i dagens samfund. Især fordi mange familier ved hvad det vil sige at have kræft tæt inde på livet.
Samtidig er det en børnebog som er velskrevet og hyggelig, fordi den sætter venskabet forrest.
Med andre ord er det helt sikkert en bog jeg kan anbefale!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar