King!

For omkring 7 år siden da vi mistede Dollar, ville vi jo gerne have en ny hund. Vi ledte ikke særlig længe men fandt en på Den blå avis som vi tænkte vi godt ville se.

Vi kørte til Hvidovre og mødte King, som boede i lejlighed hos et par der ikke længere magtede ham. Vi troede vi skulle ind og se en dalmatiner så da kæmpehunden kom ud og vi så ham an var vi nok lidt skeptiske. Men han var jo stadig sød.

Dengang var han 4 år gammel, så vidt de vidste.

Efter en kort gåtur hoppede han selv ind i vores bil, så vi var ikke i tvivl om at hvad enten vi valgte ham eller ej, så valgte han os. Og det kan man jo ikke stå for.

Han skulle være en rigtig problemhund og vi fik en mundsele og lidt småting med. Og hele vejen hjem i bilen lugtede han rigtig grimt. Han manglede al pelsen på maven og vi tog derfor til et dyrlægetjek. Det viste sig han ikke kunne tåle det foder han fik. Vi smed mundselen ud, for vi kunne sagtens styre ham (det hjalp han fik plads) og vi skiftede foder. Og efter knap et halvt år havde han fin pels over det hele, var aktiv og glad og bare en skøn hund.

Henover de næste 7 år oplevede vi rigtig mange ting med ham. Han har været med på diverse sommerhusferier, vi har været med i en test af foder som slet ikke var godt, vi har brugt timevis i skoven, vandreture med og uden gode venner og meget andet.

Og hyggen herhjemme skal også nævnes. For der var ikke noget bedre end når man var syg og lå i sofaen at han så kom ind og lå sammen med en for at muntre en op.

 

Vi har altid gerne ville se King som hvalp, men da vi var tredje hjem var der ikke hverken hvalpebilleder eller andet fra hans fortid, så vi har kun kendt ham som stor hund.

Vi er utrolig glade for den tid vi har haft med ham og selv om vi nok får hund igen på et tidspunkt, så vil vi aldrig få en som ham!

Det havde klart været at foretrække at han var død naturligt af alderdom. Men han blev alligevel 11 år og to måneder ifølge de papirer vi har kunne finde på ham. Og her den sidste tid kunne vi godt mærke at han blev gammel. Desværre også syg og selv om vi havde sat nogen ting igang hos dyrlægen, så måtte vi altså tage den tunge beslutning at sige farvel til ham lidt før vi havde regnet med. Men vi var begge helt indforstået med at han ikke skulle igennem en masse og selv om vi vil savne ham (gør vi allerede) så fortryder vi ikke at vi hjalp ham afsted.

Vil ikke sige så meget mere andet end tak til venner og familie der har passet ham når det har været nødvendigt.

RIP 

Verdens bedste hund

King