mandag den 20. oktober 2014

Boganmeldelse: "Vi kan sove i flyvemaskinen"!

Ulla Terkelsen.
250 sider.
Politikens forlag.

Hvis ikke jeg havde haft andet om ørerne og havde haft fred omkring mig så havde jeg læst denne bog i et stræk på samme dag.
Den er utrolig velskrevet og Ulla er en dygtig fortæller.

Man hører om hvordan hun overhovedet kom i gang som journalist og alt det hun igennem tiden har oplevet og delvist stadig oplever.

Ulla har rejst i det meste af verden og boet mange steder.
Hun var med til at starte TV2 op fra bunden og hun er utrolig arbejdsom i alt hvad hun gir sig i kast med.

Der er rigtig mange personer i bogen for Ulla kender næsten gud og hver mand. Og man får et indtryk af at hun aldrig har haft lyst til at sidde stille og nyde livet for hun lever i nuet og i nuet skal der ske noget.

Det er en bog jeg gerne vil anbefale især hvis man er nysgerrig omkring hvordan de store kulturchok har været. Ulla fortæller om alt fra besøg i militærlejre til 11 sep. hvor tårnene faldt og om kongelige bryllupper mm.

Enjoy (hvis du ikke allerede har været ombord på flyveren sammen med Ulla) .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar