Men vejret til side så er der en del nyt.
I lørdags, den 10. maj, fejrede Casper og jeg 3. års bryllupsdag. Og Casper havde friweekend, så det var jo bare alletiders. Vi gik tur på Holbæk havn og spiste på SURI om aftenen. Rigtig godt sted, der klart kan anbefales, særlig hvis man er glad for fisk og skaldyr :) (og god vin).
Nå, men derudover så var vi i sidste uge ude hos min reservefar, Jan. Og han havde lavet et fint akvarie til os. Eller det vil sige han har lavet dekorationen i det. Han er jo ikke prisvinder inden for det område for ingenting, for han kan virkelig sit kram :)
Vi fik 4 posthorns snegle med hjem og så var planen ellers at vi skulle have haft lidt små fisk i nu her.
Men skæbnen ville det anderledes, for det viste sig desværre at vores vand ikke egner sig til akvarie brug, og vi kan og vil ikke bruge tid på at skulle hente vand et andet sted hver gang det skal renses og skiftes. Så sneglene døde samtidig med at vandet begyndte at opføre sig helt forkert. Så det var desværre ingen succes, men det kunne man jo ikke vide på forhånd. Nu har vi så akvariet stående til ingen verdens nytte, men vi kan ikke helt blive enige med os selv om hvad vi så vil, om vi vil bruge det til noget andet, sælge det eller? Så det skal vi lige finde ud af.
Som Jan sagde, var det bare godt at vi opdagede problemet inden vi havde investeret i fiskene der ellers skulle i, for det havde jo været synd hvis det også var gået ud over dem.
I mandags var vi inde hos min storebror og passe mine to niecer. Fik set en del tegnefilm og spist frokost. Og vil godt lige hilse og sige at jeg var stopmæt resten af dagen på grund af den kæmpe sandwich, så tak Michael :) De var rigtig gode.
I aften skal Casper og jeg til foredrag med Henrik Duer, i Ringsted. Det glæder vi os til.
Så der sker noget hele tiden hvilket man jo ikke kan klage over!
Gode ""Hvede"dag til jer allesammen, for det er jo i morgen, men tænker flere af jer skal have lune hveder i aften, det skal vi ihvertfald :)
Vi ses!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar