torsdag den 31. marts 2016

Bøgerne i Marts!

Jeg har jo nærmest altid gang i en bog.
Og denne måned var selvfølgelig ingen undtagelse.

Her er hvad der er læst og hvor jeg har dem fra:

Fra Hjemmet (ugebladet):
"Rasmus Klump i Hopla", se min anmeldelse her: http://bogrummetwp.dk/boganmeldelser/rasmus-klump-i-hopla-af-per-sanderhage/

Fra Plusbog:
"Vold", se mit blogindlæg her: http://livstegnfraummi.blogspot.dk/2016/03/boganmeldelse-vold.html

Fra Bogrummet:
"62 dage", se anmeldelse her: http://bogrummetwp.dk/boganmeldelser/62-dage-af-cilla-naumann/
"33", se anmeldelse her: http://bogrummetwp.dk/boganmeldelser/33-af-kjersti-annesdatter-skomsvold/
"Er der en vej ud af helvede?", se anmeldelse her: http://bogrummetwp.dk/boganmeldelser/er-der-en-vej-ud-af-helvede-af-julie-duch-lauridsen-2/
"Nadia på vej", se anmeldelse her: http://bogrummetwp.dk/boganmeldelser/nadia-paa-vej-af-finn-wiedemann/
"Om min søster", se anmeldelse her:http://bogrummetwp.dk/boganmeldelser/om-min-soester-af-joachim-lykke/
E-bogen "Mord 2,0", se anmeldelse her: http://bogrummetwp.dk/boganmeldelser/mord-2-0-af-karsten-bengtsson-2/

"Victor Borge - mennesket bag smilet" - afventer at min anmeldelse bliver lagt ud på Bogrummets hjemmeside.
"En dag i Cairo" - Lige læst og skal anmeldes en af de kommende dage.

Så alt i alt 10 bøger i denne måned. Det ikke så ringe endda :)

Håber også nogen af jer bag skærmen har fået læst nogen spændende bøger?

onsdag den 30. marts 2016

Dansk Outlet 4370 Store Merløse!

Her er venligt personale og tit med en frisk bemærkning.
Her er masser af ting og sager. En hel afdeling med småting til køkken, rengøring mm.
Her er tøj til børn, teenagere, kvinder og mænd. Samt jakkesæt og fine kjoler til fest.
Her er sko.
Her er undertøj, sokker og tilbehør som fx. bælter.
Her er makeup og hårfarver (uden parabener).

Her er kort sagt lidt af alt! 

Butikken jeg har besøgt (og gerne handler i) er den i 4370 Store Merløse. Men Dansk Outlet har faktisk 19 butikker i hele landet samt en webbutik.
Du kan se hjemmesiden for Store Merløse afdelingen her: 


Jeg vil opfordre mine læsere til at holde skarpt øje med bloggen, gerne følge den, da Dansk Outlet har sponsoreret en lille ting til den aprilkonkurrence jeg sætter op herinde.
Så tusind tak til Dansk Outlet for dette.
 
Glæd jer :)

søndag den 13. marts 2016

Vinder af marts konkurrencen!

Her til morgen fik jeg trukket vinderen af marts konkurrencen!. 
Fik desværre ikke lavet en video.

Vinderen blev
Marianne Pedersen, Fårevejle!

Tillykke.

Tak til alle der deltog, følgere på FB og Instagram.
Der vil komme flere konkurrencer senere, så hold øje :) 

 

 

tirsdag den 8. marts 2016

Boganmeldelse: "Vold"!

Jeg har fået denne bog til anmeldelse fra Plusbog! 



Af: Peder Frederik Jensen. Forlag: Samleren. Sideantal: 381.

Man kommer ind i bogen via hovedpersonen der beretter om sin rejse i Afrika. Vi følger hans opkast, kamp mod varmen, diarréen mm. Og det er alle detaljer man får lige på og hårdt.
Vi møder diverse personer han har mødt, rejst med og kvinder som har lagt an på ham for at komme med ham hjem til Europa.

Bogen er fangende i begyndelsen, men desværre er det som om alt det mest spændende sker i starten, hvorefter bogen bliver tung, langtrukken og ret ensformig. Vi følger hovedpersonen mens han er hjemme igen, i et forhold til en kvinde, hans rastløshed. Vi er med i Paris og hvis ikke man selv har besøgt Paris så er der for mange beskrivelser af steder man ikke aner hvor er.
Det bliver rodet.

Bogens budskab er vist at der er vold og dysfunktionalitet overalt i livet. Og man skal nogen gange kæmpe ret hårdt for at undgå at den side af livet skal komme til at fylde for meget.

Personligt fandt jeg bogen kedelig fordi den ikke holdt mig fanget da jeg var nået halvvejs ind i den. Og har man ligesom fået det bedste fra start, så bliver det en tung vej at skulle, det sidste stykke.

Så den skuffede mig mere end jeg havde forventet, men det kan jo være andre kan få mere ud af den!
 

tirsdag den 1. marts 2016

Marts konkurrence!

Jeg har fået et eksemplar af digtsamlingen "Pulsens koordinater" fra Copenhagen storytellers, som jeg her vil udlodde sammen med en plade chokolade.
Se min anmeldelse på Bogrummet af digtene her: LINK!


Denne gang er konkurrencen lidt anderledes end dem jeg tidligere har lavet her på bloggen.

Man skal nemlig følge min instagramprofil, den finder du: her!
Eller "Syntes godt om" bloggens facebookside, den findes: her! 
(Det vil altså sige at følger du mig allerede på instagram eller "Syntes du godt om" fbgruppen så deltager du automatisk i konkurrencen).

Konkurrencen slutter den: 13. marts!
Hvor der bliver trukket lod og vinderen kontaktes.
(Det er gratis at deltage og ingen  personlige oplysninger gemmes)

Held og lykke.

Følg gerne bloggen :)   

mandag den 29. februar 2016

Bøger i februar og chokoladeuddeling!

Det er blevet til en del i denne måned, især hvad digte angår.

Fra Bogrummet:
"Pulsens koordinater" - digte.
"Barnemad" - digte.
"Sigrid" - ungdomsbog - eventyr - Se her!
"Emmas hemmelige og totalt pinlige dagbog" - børnebog.
"Den altseende" - krimi - Se her!

Fra VIP bogudsalg i Bog og Ide:
"Pia Kjærsgaard - Fordi jeg var nødt til det" - biografi.
"Stalking" - fagbog.

Andre:
"Terje Vigen" af Henrik Ibsen - Norsk - digte/fortælling.
 

Så det har været en lidt anderledes måned hvad bøger angår, men spændende!
..............................................................................................

Og nu vil jeg fortælle hvem de 5 vindere af hver 1 plade choklade, som jeg udlodder her: Blogindlæg 200!, er....

Casper trak de fem vindere for mig her til morgen og vinderne er:

Thaiger, Kbh.
Malene, Silkeborg.
Lone, Viborg.
Annemette, Næstved.
Luna, Valby.

Jeg kontakter jer snarest og sender chokolade til jer.
Tillykke!

Mange tak til alle der har deltaget. 

Der starter en ny konkurrence i morgen herinde, så følg med :)




søndag den 28. februar 2016

Boganmeldelse: "Pulsens koordinater"!

Jeg havde jo fornøjelsen af at interviewe forfatter Nanna Lundgaard Arbøl forleden. Se det indlæg her!

Og jeg har også fået lov at læse hendes digtsamling og den vil jeg skrive om her...

108 sider
Udgivet af Copenhagen Storytellers og bogen kan købes her: http://copenhagenstorytellers.dk/produkt/pulsens-koordinater/

Digtene er skrevet ud fra vejnavne i København og det er klart at hvis man kender stederne lidt så kan man måske få lidt mere ud af teksterne. Men ikke desto mindre er der god sammenhæng i digtene, stederne og budskaberne.

Digtene kan læses enkeltvis eller ud i et. Og beskriver livets forsider og bagsider ganske fint. Man får en ide om hvem forfatteren bag ordene er og man er ikke i tvivl om at hun har noget på hjertet.

Sproget er ungt og sprødt, nemt at forstå og kan alligevel tolkes på flere måder, hvilket er rigtig fint for læseren. Man bliver suget ind i et verdensbillede som man selv kan være med til at forme hvis man tolker digtene ud fra sig selv og sine egne erfaringer.

Det er måske ikke digte som mange lige ville kaste sig over, men her får man faktisk en mulighed for at læse digte i en udgave som alle på den ene eller den anden måde vil kunne få noget ud af.

Selve digtene er skrevet med et udgangspunkt i en kvinde med et knust hjerte og det gir rigtig fin mening når man læser bogen. Der vil helt sikkert være ting man kan genkende rent personligt i forhold til kærlighed og kærestesorger, og livet generelt.

En fin digtsamling der fortjener at blive lagt mærke til. Og en forfatter som jeg i hvert fald helt personligt gerne vil høre mere fra.

En digtsamling der klart kan anbefales!


-------------------------------------------------------------------------------------

Husk også at tjekke mit sidste indlæg ud, hvor du kan være heldig at modtage chokolade: Indlæg nr 200