Bogen har jeg fået af et familiemedlem.
Trykt af LaserTryk.
Forfatter: Nanny Kragh Mortensen.
Erindringer.
ISBN: 978-87-975255-0-0
166 sider.
Udgivet 2024.
Det er en anderledes bog den her, for her er ikke tale om en kendt person. Men en helt almindelig ældre dame som blot har fået en mulighed for at fortælle sin historie. En historie der for sin tid har skilt sig ret meget ud. Men også en historie om hvordan det kristne livssyn kan give en noget med sig i tilværelsen, selv når ens fokus flytter sig.
Lis Have som bogen handler om er tæt på 90 år og er ikke typen der er bleg for at skille sig ud. Og det må man sige hun gør. Hun har været på Grønland og arbejde, blev gift uden egentlig at have et begreb om noget, kom hjem igen og fik børn med manden. Så blev hun skilt, dog først efter at de havde forsøgt sig med et åbent ægteskab. Men det holdt ikke. Hun har været gift igen med en sort mand, noget helt uhørt nærmest for år tilbage og da hun samtidig har rejst til Afrika så har hun vitterligt prøvet ting som mange dengang ikke ville have haft mulighed for eller turdet. De endte også med at blive skilt. Sidste gang hun blev gift var det med en mand hun mødte da hun arbejdede med en fængselsmission for kirken. Han havde skudt sin kone og sad i fængsel, men da han kommer ud indleder de et forhold. Et forhold Lis på mange måder sætter stor pris på også selv om de ender med at blive skilt. Det er som om hun hele tiden søger efter noget mere og hun sætter de seksuelle sider i livet meget højt. En ting man ikke normalt talte højt om, men som for hende har været vigtig. Men det er til gengæld vigtigt for Lis at sætte meget detaljerede beskrivelser på af hendes tidligere og nuværende sexliv, som måske ikke gør noget godt for læseren, da det virker ret overflødigt at få med.
Desværre får man som læser også en fornemmelse af en der både er usikker på sig selv og samtidig ekstremt selvglad. Og det er hårdt at skrive om en ellers pæn ældre kvinde, men der er et spor af selvhøjtidelighed hele vejen igennem som til sidst bliver ret generende for læseren. For hun opfatter sig selv som en alle mænd finder uimodståelig. Hun har et udtryk på et tidspunkt om at det jo bare er sådan mænd er, det virker en smule naivt og nedladende på en og samme tid. Og så kan det da godt være at Lis har været god til at lærer fra sig som klaverlærer, men alt hvad hun ellers har givet sig i kast med, ja der omtaler hun også sig selv som yderst dygtig. Som om når hun først har lært noget så kan hun det virkelig meget bedre end alle andre. Det bliver til en del "ananas i egen juice" og som læser bliver man faktisk træt af at hun virker så højt på strå. Hun omtaler selv at hun kommer fra en fin familie, men hun blev i hendes øjne mishandlet. Hun føler sig sjældent set - det gælder også i hendes første ægteskab. Hun lever et liv hvor der på flere tidspunkter er meget druk og stofmisbrug ind over, men hun lyder ikke som om det misbrug påvirker hende synderligt. Det er som om man aldrig må få lov at høre om den sårbare side af hende og hendes liv. Og det gør at man ikke føler man får hele historien og derfor er det svært som læser at opfatte Lis som et helstøbt menneske.
Man kan ikke tage fra hende at hun har oplevet noget, men måske er de oplevelser der er skrevet ned i denne bog, mere interessante for hendes familie end for alle andre. En familie man faktisk heller ikke hører det store om, dog nævner hun hendes børn flygtigt og især den ene søn - men det er meget overfladisk alt sammen.
Bogen ville have stor gavn af en ekstra korrekturlæsning, men det til side så er det en tung omend kort bog om et menneskes liv, men et liv hvor man kun får højdepunkterne, da alt andet åbenbart ikke er så vigtigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar