tirsdag den 20. maj 2014

Boganmeldelse: "Nederste skuffe"!

231 sider. Forfatter: Vibeke Marx. Forlag: Modtryk.

En bog som ved første øjekast ser lidt tam ud. Men hold da op den vinder fra start af. Den er velskrevet, historien er fangende og den er mere barsk end man lige forventer.

Man følger Tine og hendes familie. Kommer ind i et univers hvor der forties ting som til sidst skaber så store problemer i familien at det ender med drab. Tine har en spiseforstyrrelse, føler hun er underlagt hendes mands venner og har i virkeligheden behov for hjælp men det er ikke noget man taler højt om. Og da hendes far afslører at hendes bror er transvestit går familien i opløsning. Broderen slår sin kone og sin datter ihjel og prøver at slå sig selv ihjel men overlever.

Det er en masse forviklede tråde som i sidste ende hænger godt sammen og man følger Tine på meget tæt hold hele vejen. Man griner med hende, mærker hendes smerte og hele dagligdags scenariet med job og hjem er yderst genkendeligt.

God bog, let læselig, bringer lidt følelser frem.

Har du brug for noget at slappe af med ved poolen til sommer så ville denne klart være et godt bud :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar