lørdag den 17. maj 2014

Boganmeldelse: "En ganske særlig kærlighed"!

210 sider, Gyldendals forlag. Forfatter: Johanna Adorján.

Er en rørende bog der handler om et barnebarn der prøvet at lære sine bedsteforældres historie at kende.
Om barnebarnets møde med bedsteforældrenes tidligere venner, familie mm.

Hendes bedsteforældre valgte at begå selvmord sammen. De kunne og ville ikke leve uden hinanden. Bedstefaderen var tidligere KZ-fange men overlevede og det var efterfølgende ikke noget man talte om.
Bedstemoderen havde hele sit liv snakket om at tage sit eget liv frem for at ende op alene. Og da han bliver syg vælger de så at indtage gift og ligge sig til at "sove".

Man hører om det bedre borgerskab som jøde, om rygning som er det der kendetegner bedstemoderen allerbedst og om hvordan barnebarnet forestiller sig at de har tilbragt den sidste dag sammen.

Det er en bog som til tider kan virke lettere overfladisk, men det kommer mest af at barnebarnet ikke kan få hele den historie fortalt som hun higer sådan efter at kende.
Men bogen kan sagtens anbefales, da den er både velskrevet og noget mange nok vil kunne nikke genkendende til hvis de kender lidt til historien om jødeforfølgelsen mm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar