Boganmeldelse af: "I for usynlig"!

 

Reklame!

 

 

Anmeldereksemplar modtaget fra Skriveforlaget.

Forfatter: Paloma Estrada.

Magisk realisme. Roman.

Udgivet 2025.

204 sider.

ISBN: 978-87-7574-242-4

 Pudsig historie man her får. Der er flere karakterer som man lige skal finde hoved og hale i, men deres sammenhæng er at de har gået på eller arbejdet på samme skole i sin tid. Nu er livet så gået meget forskelligt og den ene, som er en gammel lærer, har fået nye ben. Den anden er en kvinde, Bolette, som bor hjemme hos sine forældre og som skal til møde i banken om et lån og så er der ham som vel egentlig er hovedpersonen der ønsker sig et liv hvor han er usynlig. Altså vi snakker helt usynlig og han gør nogen ting for at blive det som virker ret vanvittige. For eksempel går han kun ud om natten helst, når solen ikke skinner og ellers har han paraply med. Han giver sig selv plasma og tapper sit blod ud, fordi han engang har set at det gør at man bliver mere bleg. Han barbere sig overalt. Han gør faktisk alt for ikke rigtig at leve. Men alligevel holder han ved noget socialt ved at belure Bolette, som han altid har været forelsket i. Og en dag følger han efter hende og ender i banken hvor Bolette efter et bankrøveri bliver kidnappet. Men kan han rent faktisk redde hende? Og hvordan skal han i så fald gøre det?

Det er en både underholdende og anderledes roman vi har at gøre med her. Den er tankevækkende, for man får en ide om at de mennesker vi måske ellers opfatter som lidt mærkelige eller som outsidere, de er tit dem der faktisk er mest reelle. Selv når de lever i en lidt mere parallel verden end hvad vi opfatter den som. Det er en roman som ikke rigtig vil gøre væsen af sig, hvilket hænger godt sammen med plottet, men den er alligevel anbefalelsesværdig, fordi historien både er rørende, lidt humoristisk og samtidig totalt aparte.

Jeg ved ikke som læser hvem bogen henvender sig til, for egentlig vil de fleste nok få noget ud af den. Så den rammer bredt. Mens man samtidig ikke kan komme udenom at den nok ikke er for alle og enhver, da emnet om at blive usynlig som voksen måske mest tiltaler dem der tør være åbne for alternative virkeligheder.

En sød historie men med et snert af noget bedrøveligt. 

  

Boganmeldelse af: "Frugterne falder"!

Reklame!

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget 2 feet entertainment.

Forfatter: Estrid Dyekjær.

Roman.

319 sider.

Udgivet 2025.

ISBN 978-87-7994-931-7

Hovedpersonen er en kvinde som ellers har et ret godt moralsk kompas. Hun går op i både sit job og sit familieliv. Men hun bliver alligevel tiltrukket af en chef som normalt slet ikke er hendes type, men han får hende gjort bevidst om at alle andre slet ikke har noget at byde på og at hun ville få det bedre sammen med ham. Og alt er da også herligt i starten. Hun forestiller sig i hvert fald at det er det. For hun er jo ikke typen der bliver skilt, så nu hvor hun har været det igennem men stadig bevaret et venskab med sin eksmand, så må det her forhold jo være det rigtige.

Også da volden eskalerer bliver hun stædigt hængende og overbeviser sig selv om at det er bedre for børnene at blive, så de har deres far, mens hun selv bliver mere og mere syg.

Det er et nærmest umenneskeligt pres hun udsætter sig selv for.

Og hun frygter for hvad der sker, da det ene af børnene er ærlige over for en lærer.

En historie som næsten kunne være fra virkelighedens verden. Men forfatteren afslører ikke om det er ren fiktion eller ej. Lige meget hvad er det en roman som er relevant og som giver et indblik i hvorfor man bliver i et voldeligt forhold. Det er en roman som kan være interessant for dem der kender nogen som lever i - eller som selv lever i et dysfunktionelt forhold med eller uden børn. 

Men det er også en hård roman at komme igennem, for man bliver både skræmt, forarget, vred og berørt af alt det som hovedpersonen enten selv gør samt det som andre gør for at hjælpe, men som ikke rigtig virker. 

Den er et godt bevis på at der skal mere end almindelig styrke til at komme helskindet igennem et forhold med en der er narcissistisk grænsende til psykopatisk. Men den er også et godt bevis på at det er okay at bede om hjælp.

Et anbefalelsesværdigt værk som ikke er for sarte sjæle.