torsdag den 31. januar 2019

Boganmeldelse af: "Rigtige kvinder spiser heller ikke creme friahce"!

Udsolgt fra forlaget.  Kan måske findes antikvarisk.
Bogen er udgivet af Martins forlag i 1983.
Forfatter: Joyce Jillson.
91 sider.

Jeg fandt denne i mine gemmer og tænkte at den lød sjov. Jeg læste den da også på en enkelt aften og syntes den var ganske underholdende.
Den udfordrer måden at være kvinde på. Skal man virkelig selv tanke sin bil eller er man en af de kvindetyper der selv skifter olie? Er man det sidste så er man i hvert fald ikke en "ægte" kvinde.

Her er guidelines til hvordan man opfører sig, hvordan man bruger penge - hans selvfølgelig, ideer til påklædning og egentlig også en del fordomme om hvordan kvinder kan eller bør være.
Nu skal man jo tage i betragtning at den ikke er ny, bogen. Og derfor er der nogen ting og nogen kvinde navne som nævnes, som mange i dag måske ikke lige kender. Men set med datidens øjne, så er den ganske finurlig, for det var jo blandt andet kønnenes roller der blev kigget en del på blandt de unge i 80erne. og selv om den er skrevet med en satirisk vinkel så er der noget sandhed i det hele alligevel.

Kvindekønnet er stærkt når det tør være det og fred være med det. Men derfra og til at mene at der findes "rigtige kvinder" og så dem der skifter olie selv... der er godt nok lang vej, når man ser på kvindekønnet i dag. For i dag vil man jo nok mene at jo mere man kan selv jo bedre. Men måske noget af den moderne indgangsvinkel er med til at fjerne en grad af feminisme? For der var klart en større forskel på mand og kvinde førhen.

En sjov lille bog, som hvis du kan skaffe den, klart kan anbefales. Om ikke andet så for underholdningens skyld :)  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar