tirsdag den 29. april 2014

Boganmeldelse: "Ingen Engel"!

438 sider som handler om en undercover agent der sammen med andre agenter er med til at infiltrere Hells Angels i USA. 
 
Den handler om hans personlige kamp for ikke at lade sig suge ind i en verden som han til sidst kan identificere sig bedre med end den verden han egentlig kommer fra og hvori han er familiefar der gladeligt spiller golf og slår græsplænen.

Den bliver en smule overfladisk til tider da den er skrevet med en indgangsvinkel om at det er de gode mod de onde. Men samtidig gir det effekten af at man føler med ham, da han selv bliver suget længere ind i det og bliver mere begejstret for rocker miljøet end for "den virkelige verden".

Det er en bog som er lidt svær at beskrive, for hvor personlig historien end er, så er der flere nuancer i den. For eksempel gir den et godt indblik i hvor lidt der egentlig skal til før man lader sig manipulere med.

Det er en bog som man selv skal læse og ikke bare høre hvad andre mener om, for det vil kunne opfattes forskelligt hele tiden.

Enjoy, hvis du gir dig i kast med den :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar