torsdag den 2. juli 2020

Boganmeldelse af: "Ildmesteren"!



Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Peasoup.
Forfatter: Søren Jønsson.
95 sider.
ISBN 978-87-92466-07-5

Smart book... og det dækker over? Ja, altså det kræver at man har en smartphone og at man downloader en app. Og så henvender bogen sig især til større børn, men som voksen er den altså også ganske morsom. Og eftersom det ikke alt sammen er helt nemt, så kan den sagtens udfordre.

Ideen er grundlæggende at få større børn til at læse mere og da vores samfund efterhånden er bygget op omkring mobiltelefonerne, så giver denne bog en unik mulighed for at kombinere de to ting. Hvilket samtidig gør at man aldrig går død i læsningen undervejs.

Man er førsteårs lærling inden for magiens verden og man kastes ud i et eventyr der kan begive sig ud af flere grene. For man læser ikke bogen ud i en køre, som normalt, man løser opgaver og vælger selv ens handling undervejs. Og det er her appen på telefonen kommer til gavn, for nogen af opgaverne løser man nemlig på den. Man kan dog altid give op undervejs og få lidt hjælp hvis opgaverne er for svære (og indrømmet jeg måtte selv opgive et par gange fordi jeg ikke helt forstod hvad jeg skulle - samt er dårlig til tal).
Det er virkelig sjovt. Man bliver udfordret og lære en masse mens man læser. Og så er det samtidig en ok spændende historie, hvor man blandt andet slås med et skelet. Det er ganske underholdende og man vender tilbage til bogen flere gange fordi det egentlig er ret morsomt.

Et anderledes men yderst tidssvarende koncept og jeg fik da personligt lært lidt om romertal.

onsdag den 3. juni 2020

Boganmeldelse af: "For resten..."!

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Books On Demand.
Forfatter: Leif Bruun.
162 sider.
ISBN 9788743008521

En mere af Leif Bruun. Jeg er personligt blevet ret glad for hans bøger og jeg ser frem til at læse flere af dem, for jeg hygger mig på forskellig vis hver gang.

Denne gang er det en bog med præmissen: For resten... Deraf titlen og man bliver både underholdt, tænksom og får sådan en "nåe ja" oplevelse undervejs.
Her er små citater, kan man vel nærmest kalde dem, som lige giver en noget at studse over. For for pokker hvor er der mange ting man lige kan sætte efter: For resten...

Det er godt tænkt og selv om nogen få ting måske lyder bekendt, så giver det noget til konceptet at Leif holder fast i undervejs at man lige skal tænke lidt over tilværelsen.

Introduktionen er blandet omhandlende tv serien Columbo, for detektiven han formåede nemlig altid at benytte sig af at afslutte en samtale med lige at aflevere et: For resten så... Og det har altså en sjov effekt.

Noget kan man blive lidt provokeret af, hvis man selv vil det. Andet kan man grine lidt af og more sig over og noget helt tredje kan man fundere over mens man godt kan nikke genkendende til at det er noget man selv støder på. For her er mange ting som handler om livet og hverdagen. Der er politik, humor og meget andet at komme efter. Ikke at man som sådan snakker om emnerne i sig selv, men mere at man får noget at tænke over i forhold til emnerne.

Det fungere rigtig godt!

lørdag den 23. maj 2020

Boganmeldelse af: "Så vidt jeg husker"!

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Books on Demand.
Forfatter: Leif Bruun.
304 sider.
ISBN 9788743015420

En selvbiografi som ikke rigtig er en selvbiografi, men mere en tidslinje efter erindring af forfatteren selv. Og som han selv nævner skal man tage lidt af de skrevne ord med et gran salt. Men man får en historie om en dreng der bliver til en ung mand og som til sidst reflektere over at alderdommen nærmer sig.

Vi er med fra start og møder familiemedlemmer, hører om hvor lidt Leif egentlig siger da han er en indesluttet dreng - dette er noget han nærmest er hele sit liv, men som dog bliver nemmere for ham med årene. Han vokser op, bliver maskinmester, kommer ud og sejle og senere arbejder han indenfor forskellige faggrupper. Han bliver også gift og får barn, men hans ægteskab holder ikke. Så man får en god livshistorie hele vejen igennem og noget er nemmere at genkende end andet. For her er ingen tvivl om at vi har med en forfatter at gøre som på sin egen måde har fået en stor livserfaring.
Senere i livet går han i gang med en større selv udviklingsproces og selv om den er hård, så giver den ham en masse karakter og styrke i livet. Og han formår endda at hjælpe andre mennesker.
Vi hører også om da hans som arbejdsløs kommer til VUC og hvordan hans opfattelse af uddannelsessystemet slet ikke matcher overens med hvor ensrettet samfundet ønsker det skal være. Jeg var personligt meget glad for den del af hans beretning, for jeg oplevede noget intellektuelt hos forfatteren som jeg virkelig fik en fornemmelse af at komme tæt på som person. Det var rigtig spændende som læser, at få et kig ind bag forfatterens facade.

Der er små beretninger og betragtninger som han har oplevet og gjort sig undervejs og alt i alt er det faktisk en rigtig fin og underholdende bog. Selv mens han beskriver den depression han fik konstateret, formår han at få udtrykt sig så man tror på han kommer videre. Det er en særlig evne at kunne skrive så enkelt og samtidig så personligt. Så stor ros for det.

Jeg ser frem til at læse mere fra forfatterens hånd, da de to bøger jeg nu har stiftet bekendtskab med, kun har gjort mig mere nysgerrig på hvad forfatteren ellers indeholder!

Boganmeldelse af: "Beddes de bedste"!

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Books on Demand.
Forfatter: Leif Bruun.
Udgivet 2019.
47 sider.
ISBN: 9788743015536

Sikke en fin og morsom lille bog. Forfatteren har samlet de vittigheder hans mor var så kendt i familien for at fortælle. Og det er både underholdende, hyggeligt og meget personligt. Man får lidt af vide om forfatterens mor og så kan man ellers hygge sig gevaldigt med vittighederne.

Det er en sjov måde at lave en bog på, dejlig anderledes og rart med et værk som skiller sig ud fra mængden.

Og jeg var særligt glad for at se at forfatteren vælger at bibeholde dialekten i sproget. Det kan dog gøre at vittighederne for nogen, vil blive lidt svære at læse. Men for os andre er det en sand fornøjelse at man ikke har udvandet sproget, men bibeholdt det i stedet.

Dette lille værk fortjener at blive læst af mange. Både som den hyldest det er til forfatterens mor, men så sandelig også blot til underholdende hyggeaftner med mere. For det er et lille mesterværk.

Jeg var desværre længe om at komme i gang med at læse bogen, men da jeg endelig kom i gang så kunne jeg ikke slippe den igen. Jeg hyggede mig virkelig med at læse den og håber at andre vil gøre det samme!

lørdag den 11. april 2020

Boganmeldelse af: "Boble Boble"!

Tegneserie af Ib Cold Rasmussen. 
36 sider.
Udgivet i 1966.
Intet ISBN nr. 
Trykt hos Bogtrykkeriet Antikva.

Sorte bokse med øjne samt lidt tekst og så har du essensen af denne tegneserie. 
Små sjove striber som alle har en lidt fræk indgangsvinkel, men som alle viser sig at være ret så uskyldige. 
Det er super underholdende og helt genialt. 

Et fint ældre værk, som jeg håber mange stifter bekendtskab med. Man kan ikke andet end få et smil på læben undervejs. 

Det er en anderledes måde at lave en tegneserie på, og den holder hele vejen. Man hygger sig undervejs. 

Håber du kan være heldig at falde over værket et eller andet sted, for det kan helt sikkert anbefales! 

fredag den 10. april 2020

Boganmeldelse af: "Fugleskræmslernes nat"!

Af R. L. Stine.
144 sider.
Serien: Gåsehud. 
ISBN 87-21-01317-9

Kan fugleskræmsler bevæge sig, gå rundt, være levende? Nej. Det kan de ikke. Men det gør i alligevel i denne historie. For Stanley er kommet til at læse en bog om overtro, og i den er der nogen ord som gør at fugleskræmslerne bliver levende.
Stanley har forsøgt at få dem til at sove igen, men det er ikke lykkedes efter hensigten. Og da Mark og Jodie kommer på sommerferie hos mormor og morfar på gården så oplever de også fugleskræmslerne. Der foregår i det hele taget nogen mærkelige ting på gården for mormor og morfar er heller ikke som de plejer. Men hvordan skal Mark og Jodie få det hele til at blive normalt igen?

Fangende, lidt uhyggelig og ret underholdende bog for større børn og unge. Velskrevet omend den godt måtte have fået en ekstra korrekturlæsning - er dog ikke skæmmende for historien. 

Tror mange af os på i min aldersgruppe kan huske Gåsehuds serien. Den var ret populær tilbage i 90erne. Og det var rigtig hyggeligt at læse en af disse historier igen.

God bog og gav lige det der lille gys, som nogen gange kan være ret sjovt. 

onsdag den 8. april 2020

Boganmeldelse af: "Østens vise ord om sundhed"!

Af Chao-hsiu Chen.
Forlag ArsEdition. 
Dansk tekst af Fanny Bruun. 
Trykt i 2003 i Singapore.
64 sider. 
ISBN 87-7977-058-4

En lille håndbog. Med kinesiske tegn, flotte illustrationer og små vers/historier og visdomsord. 

Man får nogen små sætninger med mere lagt frem for sig og de giver alle en noget at tænke over. 
Der er nogen som er mere rationelle end andre, nogen er nærmest spirituelle og andre er bare sund fornuft. Men alle ord og små tekster giver en lov til lige at stoppe op og tænke over om man nu også reelt får nok ud af sit liv. Og om man selv hjælper kroppen til at have det bedst muligt. 
For eksempel ved vi jo alle at det er godt at spise sundt og varieret. Men derfra og til at gøre det kan det være lang vej. Her får man så en lille reminder om at passe godt på sig selv og sin krop.

Det er næsten som et lille opslagsværk og man kan sagtens vende tilbage til nogen af de små tekster flere gange. 

Et ret fint lille værk, som er tankevækkende og livsbekræftende.