mandag den 6. april 2020

Boganmeldelse af: "Margrethes anden lov"!

Af Faith Hines og Gray Jolliffe. 
Forlag: Hovedland. 
76 sider.
Udgivet i 1987.
ISBN 87-88589-55-2

Sjov ældre bog med finurlige betragtninger af og om livet. 

Små sætninger om hvordan livet bliver opfattet forskelligt alt efter om man er kvinde eller mand. 
Grundet bogens alder er den dog lidt mandschauvinistisk og får endda kvinderne selv til at "tale" lidt ned om sine egne evner og indsats. 

Her er også små tanker om børn og ungdom. Hvad det vil sige at man som forældre tror ens barn er det bedste, men så gør barnet noget man ikke regner med. 
Hvor hårdt ungdomslivet kan være når man er teenager og hvordan man ændre sig når man bliver gift - især hvis man er kvinde. 

Denne lille bog er et sjovt lille værk som man kan more sig over og hygge sig med. Eventuelt i fællesskab med andre hvor man kan læse nogen af de små betragtninger op, for her er både humor og alvor bag.

Et eksempel: "Leonoras lov. De kvinder der siger undskyld for husfredens skyld, bliver vraget fordi de er selvudslettende." 

En hyggelig bog som alligevel er ret tankevækkende. God fornøjelse! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar