onsdag den 24. august 2016

Boganmeldelse: "Eksperiment Eros"!

Forfatter: Libe R.
159 sider.
Dreamlitt.
Bogen kan fås: HER!

Bogreolen har sendt mig denne bog til anmeldelse.

Den er meget anderledes. Handler om karmabølger som der laves forsøg med i hele landet. Både positive og negative.

Vi følger Aron som er besat af en bestemt kvinde. Han er samtidig psykopat eller virker i hvert fald sådan. Han beslutter sig for at kidnappe Aurora. Han mener de to er skabt for hinanden og at hun skal føde hans barn. Og i hans verden skal hun gøre det frivilligt, selv om hun nok er af en anden mening.

Sideløbende møder vi Frida. Hun er gravid men vil helst ikke erkende det. Hun oplever nogen underlige ting og kan ikke forklare hvad der sker, men hun får en stærk fornemmelse af at hun er nødt til at rejse hjemmefra for at opsøge et eller andet.

Det viser sig at Aurora og Frida har en helt særlig tilknytning til hinanden. Dette aner Frida dog intet om.

Det lykkedes dog for Frida at komme tæt på både Aron og Aurora.

Sideløbende med alt dette får man rapporter om de karmabølger der laves eksperimenter med.

Det er en lidt mærkelig bog at læse for det er lidt svært at forstå ideen med karmabølge eksperimentet. Men det er en detalje som egentlig ikke gør så meget, for selve bogen er rigtig spændende.

Man håber sådan at bogen ender godt, at Aurora bliver reddet og at Aron bliver fanget. Om det sker vil jeg lade kommende læsere selv finde ud af.

Jeg vil dog sige at der er lidt skønhedsfejl i bogen i forhold til korrekturlæsning, men udover det så er det klart en bog der kan anbefales.
Der er spænding og man får samtidig noget at tænke over, for man bliver konfronteret med det bedste og det værste i mennesket. Og det er jo noget vi alle kan relatere til på forskellige vis.

Dette er ikke en standard krimi hvilket gør den interessant, for her får man ikke bare et plot serveret og så skal man regne ud hvem der har gjort hvad. Her får man rent faktisk en historie som man ikke ved hvordan ender og som man derfor ikke kan ligge fra sig før man er nået vejs ende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar