Af Marjorie Lewis Lloyd73 sider
Dansk bogforlag, Odense 1982.
Denne lille bog er en sær størrelse. Den er meget anonym og gir ikke udtryk af det store indtil man går igang med den. Så får man ellers en svada af den anden verden.
Bogen omhandler det at være eller rettere at blive kristen. Ikke bare i almindelig form, men i ekstrem grad. Man får direkte af vide at man som menneske ikke kan klare sig selv og at man ikke er god til at tage vare på sig selv og andre med mindre man tør slippe tøjlerne og give sig hen til gud.
Bogen er nedladende overfor læseren hvis man for første gang nogensinde stifter bekendtskab med tro og man bliver nærmest skældt ud over at være i live hvis man ikke kan se at man er nød til at blive kristen for ellers er man fortabt.
Der er en masse henvisninger til andre bøger og skrifter og har man ikke læst disse vil bogen ikke nødvendigvis give særlig god mening. Men hele grundideen med bogen er ikke bare at man skal lære kristendommen at kende men at man skal forstå hvor uduelig man er til selv at leve sit eget liv.
Måske ikke den helt rigtige måde at præsentere en for en religion på, da den gir et meget negativt syn på livet.
Det er ingen hemmelighed at jeg ikke selv er troende, men jeg interessere mig for religion af diverse slags fordi det er noget som fylder meget og noget som alle har en holdning omkring. Og jeg forsøgte virkelig at læse denne lille bog med en indgangsvinkel der blot var nysgerrig, men jeg blev mere og mere provokeret og irriteret over at få af vide at jeg ikke kan klare mig selv uden en tro og jeg undre mig over at man tror det er skræmmekampagne der gør at man pludselig skulle få lyst til at blive troende.
Men fair nok, nogen kan måske godt nikke genkendende til den måde livet beskrives på i bogen, men så må det udelukkende være fordi man ikke tør leve livet fuldt ud selv. I hvert fald set fra mit synspunkt.
Nå, videre til en anden bog... Og håber I alle bag skærmene får en dejlig dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar