onsdag den 23. september 2020

Boganmeldelse af: "Den blå drage 5 - Blå er bange"!

 

Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Børnebog.

38 sider.

Lixtal 17

ISBN: 978-87-93756-16-8

 

Så kom der endelig en bog mere i serien om den blå drage. Går man et godt stykke tid tilbage på bloggen vil man kunne se at jeg har læst resten af serien også og var svært begejstret.

Det er jeg også denne gang.

Bogen giver selvfølgelig mest mening hvis man har læst de andre, men da historierne er seperate, kan man sagtens læse denne nr. 5 for sig selv, hvis man først nu er stødt på historien.

Dragebørnene er nu nået til at de skal lære at spy ild, men det har Blå ikke lyst til, for han er så bange for ild. Så bange at han helst ikke vil i skole den dag hvor de skal have deres diplom, hvis de kan finde ud af at spy ilden. Heldigvis har Blå en god veninde som støtter ham. Noget overrasket bliver de dog allesammen da Blå slet ikke kan spy ild, men i stedet for spyr is. For hvad er nu det for noget? Men Blå er jo også den eneste drage med den farve, så måske det hænger sammen. Da det tager overhånd med at spy ild er det dog en fordel at Blå kan spy is i stedet. Så han ender med at blive helt glad for at det er det han kan.

En sød historie som er underholdende og som kan glæde både børn og voksne. Samtidig er den god til at forklare hvorfor man ikke skal mobbe eller drille. Så det er også en bog der sagtens kan skabe lidt debat.

Det er en yderst vellykket historie og man sidder som læser og håber der kommer flere bøger, for nu har man jo sjældent hørt om en is spyende drage, så det i sig selv kunne da være spændende at høre mere om.

Fine illustrationer undervejs som sætter fantasien godt igang.

Herfra kan kun siges: LÆS DEN 😀




Ingen kommentarer:

Send en kommentar