mandag den 8. oktober 2018

Boganmeldelse af: "Du skal da være mor - hvis du har lyst"!

Af Karin Rahbek
180 sider
Forlaget LinjeH
Bogen er fra 2013
Den kan købes: HER


Jeg har i flere år gerne ville læse denne bog, og nu fik jeg så endelig købt den. Og jeg må sige at den faldt mig nem at læse, for jeg havde færdiggjort den i løbet af en dags tid. Men så måtte jeg også lægge den fra mig fordi jeg fik noget at tænke over.

Jeg har altid vidst at jeg ikke ville have børn og selv i en alder af snart 33 år har det ikke ændret sig. Det er et emne jeg har været meget i kontakt med, ikke fordi jeg nogensinde har været i tvivl, men fordi jeg har oplevet fordomme om den livsstil jeg har valgt og fordi jeg har kunne hjælpe studerende med at skrive opgave om samme. Men i tvivl om hvorvidt jeg skulle være mor eller ej, har jeg aldrig været.

Og jeg så frem til at læse bogen, fordi forfatteren ligger op til at her er en bog som giver en chance for at føle sig forstået og føle sig som en del af et fællesskab, i den her specifikke livsførelse. Og alligevel sidder jeg tilbage med en helt anden følelse  efter at have læst bogen. For jeg er så grundlæggende uenig i det meste af det forfatteren skriver at jeg faktisk endte med at blive irriteret på hende.
Jeg lagde derfor bogen lidt væk og så tog jeg fat i et par personer tæt på mig. Den ene uden børn og den anden med børn. For jeg følte jeg var nødt til at vende nogen ting med andre, for at se om det kunne gøre at jeg bedre kunne forstå forfatteren. Hvorfor kontaktede jeg ikke forfatteren selv? - det gjorde jeg ikke fordi jeg slet ikke følte en forståelse og derfor var jeg lidt bange for at jeg ville komme til at kontakte hende af ren nysgerrighed i stedet for at reelt prøve at forstå hende. Og efter de samtaler med først den ene og siden den anden så ved jeg ikke om jeg er blevet klogere. Nærmere er jeg blevet bekræftet i at vi allesammen er forskellige.

Bogen i sig selv handler om at forfatteren kæmper med en tvivl. Tvivlen om hvorvidt hun skal "gøre som samfundet forventer" - altså blive mor, eller om hun skal leve livet som hun selv vil, uden børn. Hun bliver endnu mere i tvivl da hun møder manden i sit liv og ser at han er en god far for sine to store børn. Hun er med i et netværk for folk uden børn, men det virker ikke som om det hjælper hende, nærmest virker det mere som om det giver hende et sted at snakke om tingene, men uden det løser noget.
Hun erstatter lidt de børn hun ikke vælger til med at have nogen katte og beskriver også undervejs hvordan dyrebørn gør noget ved en som person. Men det største element i bogen er hendes usikkerhed. Hendes tvivl. Hun spejler sig meget i andre kvinder og som læser føler jeg aldrig rigtig at hun har mod på at stå ved hvem hun er som person og hvad hun ønsker, før hun i løbet af flere år, med læsning om det at være mor med mere, bringer hende til en forståelse af at det er sådan det er for hende. Hun ønsker ikke egne børn. Men hun er alligevel bange for at blive ensom som ældre, bange for at komme til at mangle noget og hun beskriver sågar en form for dårlig samvittighed over ikke at sætte børn i verden da hendes økonomiske stabilitet og hendes livsførelse ellers efterlader plads til det.

Bogen henvender sig til folk der er i tvivl om hvorvidt de ønsker børn. Og jeg undre mig personligt over at bogen skal fungere som en platform for et fællesskab, fordi der mangler (i hvert fald da bogen udkom) bøger om dette emne, hvorimod der er tonsvis af bøger og tekster om glæden ved at blive forældre. For det syntes jeg ikke den formår. Jeg ville efter at have læst den, hvis jeg endelig var i tvivl, ikke være hverken mere eller mindre sikker på hvad jeg skulle. 
Men jeg har som person heller ikke selv haft den tvivl som der beskrives og derfor er bogen måske helt forkert for mig at læse.

Jeg har dog alligevel svært ved helt at anbefale bogen. For det første fordi jeg ikke kan læse mig frem til at man skulle blive klogere af at læse den, hvis man skulle være i tvivl. Og for det andet fordi jeg undre mig over at forfatteren nærmest ikke tør stå ved sig selv. Og det genere mig som læser. For jeg har altid lært at hvis du er i tvivl så er du reelt ikke i tvivl!


4 kommentarer:

  1. Det er godt skrevet. Specielt efter vores snak om dette emne. Jeg er den uden børn som Inge skriver om. Det er selvvalgt ikke at have børn.

    SvarSlet