Digte.
37 sider.
ISBN 978-87-971988-7-2
For nogen år siden læste og anmeldte jeg forfatterens første digtsamling. Nu har jeg fået mulighed for at anmelde den næste også. Og jeg bliver med det samme taget ind i hendes unikke univers af tankestrømme som både forbavser mig, undre mig, udfordre mig og gør mig klogere.
Det skal forstås på den måde at sproget ikke er ligetil, der bruges ord som jeg måtte slå op og som jeg har måtte reflektere over. For der er meget at hente ud af de få sider. Der er følelser og tanker bag som det ikke er til at undgå at mærke som læser. Der er en dybde og et væsen inden i forfatteren som kan formulere sig på en måde så jeg er lige dele skræmt og lige dele henført. Det er fascinerende og overvældende på samme tid.
Vi får ikke en sød lille historie eller et lyserødt billede af tilværelsen, men vi får lov at mærke når forfatteren er i følelsernes vold og hun tør være sårbar men med en barskhed over udtrykkene som er dragende undervejs. Digtene er ret direkte og selvom man kan tolke dem på forskellig vis, så er man sikker på at man får noget med sig som læser.
Der er hjertesorg, vrede, usikkerhed og alligevel et livshåb som skinner tydeligt igennem og selvom jeg vil mene man skal være vant til at læse digte, så vil jeg gerne anbefale dette værk til dem der har mod på at læse noget de ikke plejer. For det hele er samtidig så simpelt at alle kan være med. Det er i sig selv en kunst at kunne skrive på den måde.
Bogens udtryk er ret specielt og holder samme stil som første digtsamling "Dukkehospital". Det er et udtryk som jeg personligt er fan af, fordi det er specielt og ikke ligner de fleste andre bøger på markedet.
Kan ikke sige så meget andet end at jeg undervejs tænkte at det faktisk nok er godt man ikke kender forfatterens inderste tanker, for alene hendes måde at formå at bruge ordene på viser at hun indeholder noget hvor de fleste af os faktisk får svært ved at følge med!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar