Fofatter: Leif Bruun.
188 sider.
ISBN: 9788743013860
Hvis man går lidt tilbage på min blog kan man se jeg har læst og anmeldt andre bøger af denne forfatter, så jeg så frem til at læse endnu en.
Den her er lidt anderledes da den omhandler psykisk udvikling. Det er nemlig fra en så personlig vinkel at man allerede på forhånd kan diskutere om andre vil få noget ud af at læse om det. Og havde jeg ikke læst andet fra forfatterens hånd, så tvivler jeg på at jeg havde valgt denne bog. For det er et spøjst emne som bliver endnu mere specielt fordi det her ikke er en selv hjælps bog, men mere en "sådan blev jeg klogere på mig selv" personlig beretning.
Vi kommer hele vejen rundt om hvordan forfatteren har lidt af depressioner, af mismod og af at bære rundt på en følelse af ikke at være god nok, til hvordan han ved hjælp af nogen forskellige teknikker kom i gang med at arbejde med sig selv og sin egen person, til et næsten helbredende forløb hvor man kommer helt ind under huden på forfatterens både positive og især negative sider.
Jeg indrømmer gerne at jeg personligt ikke havde hørt om Vitafakta, men jeg har da hørt om andre steder der hjælper folk på forskellig vis. Nogen mere sekt og kult lignende end andre. Der findes steder som tilbyder folk diverse forløb i selvudvikling, men meget af det kan man hurtigt lure er lidt noget hokus pokus. Om man så syntes Vitafakta har været det er faktisk lidt ligegyldigt for her handler det for forfatteren om at han får noget ud af det rent personligt - også efter at stedet lukkede. Han har rykket sig og er blevet klogere på sig selv og sin tilværelse, og han forsøger ikke at trække en visdom eller andet ned over hovedet på læseren.
Det er befriende at han tør se sine egne svagheder og styrker i øjnene, noget bliver lidt hårdt - mest for ham selv, kan man godt mærke. Men det virker for ham og det er da inspirerende. Om han så er færdig med at udvikle sig, nej det tror jeg egentlig ikke. Men han er et godt stykke på vej til at turde blot være sig selv og være til stede i den følelse af at han også er berettiget til at være her.
Der er nogen meget konkrete beskrivelser undervejs som kan virke overvældende når man ikke kender forfatteren personligt, men det giver også en stof til eftertanke, for hvor tit er det vi tør møde os selv og andre i øjenhøjde? Vi dømmer alle, vi bedømmer alle, vi lever alle lidt med janteloven, vi har alle en mening og/eller en følelse som afspejler noget bestemt. Men vi erkender sjældent når vi føler os bedre end andre, mindre værd eller hvad den følelse nu end kan være.
Ser man bogen ud fra at forfatteren har gennemgået et selvudviklingsforløb så er det en spændende bog der kan virke interessant for andre, som for eksempel kæmper med depressive tanker og lign. Men ser man bogen som blot forfatterens eget behov for at forklare hvad han har oplevet, så tror jeg ikke man får så meget ud af den. Man skal gå væk fra bogen med den tanke at man har kunne lære noget af den, ved at den får en til at overveje at kigge sig selv i spejlet (uden at man nødvendigvis skal blive selvhøjtidelig).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar