tirsdag den 14. maj 2019

Boganmeldelse af: "Småting"!

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget: BoD - Books on Demand.
Forfatter: Unna Hvid.
Digte.
56 sider.
Kan købes: HER

Jeg ville så gerne kunne sige et eller andet forholdsvist intelligent om denne digtsamling, som er den første ud af tre, men jeg er ret så blank for ord. 

Det er 52 små digte der på en eller anden vis alligevel hænger lidt sammen som vers. De er hurtigt læst og selv om man får af vide på bagsiden af bogen at sigtende handler om "at være lidt skildpaddeagtig i sin omgang med andre mennesker", så må jeg ærligt erkende at jeg ikke ved hvad det betyder, og jeg derfor ikke kan svare på hvad digtsamlingen handler om. Der står også at digtene handler om liv og død... Jamen jeg er sådan set ikke i tvivl om at forfatteren vil noget med de her digte og at hun har et budskab bag. Jeg kan som læser bare ikke finde ind til essensen og selv om jeg læser digtene mere end én gang, så bliver jeg desværre ikke klogere. 

Det er snart et stykke tid siden jeg sidst har læst digte og måske er det fordi jeg ikke er i det rette mindset, men jeg har de næste to bøger liggende og de får helt sikkert en chance. For måske er det bare mig der ikke lige kan fange ideen, måske er det fordi jeg skal lære at vænne mig til måden digtene er sat op, jeg ved det ikke. Men jeg ved at jeg ikke bare vil give op, for jeg bliver samtidig lidt nysgerrig, da det irritere mig at jeg sidder med nogen digte som jeg ellers umiddelbart troede var ret ligetil og alligevel ikke føler jeg fatter noget som helst.
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar