Anmeldereksemplar modtaget fra forfatterne.
Mette og Egil Hvid-Olsen.
32 sider.
Børnebog/Rim.
Kan købes: HER
Dette er en fin lille bog som henvender sig til børn der er begyndt at læse, egner sig til højtlæsning men kan også sagtens læses af voksne. Det er Lukas Evangeliet kapitel 2, vers 1-20 fra Bibelen der her er gengivet i form af en lille historie der rimer.
Vi får fra start til slut historien om Jesus fødsel. Maria der må føde i en stald og historien om folketællingen der er beordret af Kejser Augustus. Det er nærmest et langt rim og det fungere virkelig godt. Det er et mere moderne sprog som alle vil have nemt ved at forstå og hvad enten man er troende eller ej, kan man få glæde af at læse denne lille bog.
Derudover er der nogen ret fine illustrationer, lavet af Shi Buphadee og Alex Kristensen fra Billund Billedskole, under vejledning af Hans Ole Herbst. Illustrationerne passer virkelig godt ind og man kan nemt forestille sig steder, personer og stemninger undervejs som man læser. Så det har de gjort ganske fornuftigt.
Bogen er ret hurtigt læst og giver en ret fin introduktion til Jesus fødsel og det vi andre måske mest kender som "Juleevangeliet". Selv hvis man ikke er kristen kan man nok ikke have undgået at høre om dette evangelie, netop fordi det er benyttet i flere sammenhænge, både i medierne, i skrevne tekster med videre. Men her får man altså en ny fortolkning som er i børnehøjde og derfor også er nemmere at gå til i det hele taget.
En fin lille bog, som man sagtens kunne bygge videre på som forfatter, da den giver mulighed for at vise en anden måde at fortælle bibelens lidt større og måske lidt tungere historier på. Så det er et rigtig hyggeligt værk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar