Boganmeldelse af: "Alla og klaveret"!

Anmeldereksemplar modtaget fra forfatteren Morten Kvistgaard

432 sider

Saxo publish

Kan købes: HER

Det er en af de tungere bøger jeg i lang tid har haft fingrene i. Men det er også en barsk historie og selv om den ikke bare lige læses på en enkelt dag, så er det en spændende bog.

Det er en slægtsroman hvor der er lagt op til videre historie. Og man får da også af vide at dette kun er starten af en planlagt trilogi. Og det vil jeg faktisk se frem til, for jeg er nysgerrig for at vide hvad der sker videre i familiens liv, nu hvor jeg har læst denne og hvor den har fået en meget dramatisk slutning.

Bogen handler om Alla. Hun vokser op med gode traditioner og har et særligt talent for at spille klaver. Hun drømmer om at blive koncertpianist, og hvor hendes far støtter hende i dette er hendes mor lidt mere tilbageholden. Hendes mor mener at kvindens plads er hos sin mand og at det andet ikke er et liv man skal ønske sig. Og drømmen går da også itu for Alla, for hun bliver gravid hvilket ikke et planlagt og må opgive sin drøm for at blive gift. Hun bliver gift inden hun har fortalt det til andre end sin mor, men på bryllupsnatten abortere hun og nu føles livet for Alla endnu mere trist. Intet barn, en mand der elsker hende mere end hun elsker ham og en brast drøm om at spille klaver professionelt. Men Alla mander sig op og får et godt ægteskab og får også nogen børn undervejs. Det ene barn er hun dog ret sikker på ikke er hendes mands, men hun holder det for sig selv. Ægteskabet er ikke udpræget lykkeligt, men det er bestemt heller ikke dårligt. 

Grundet krigen sker der flere flytninger af familien, både så hendes mand kan bibeholde et job, men også så familien kan være i sikkerhed. 

Alla oplever mange groteske ting gennem sit liv. Voldtægt, arrestation, og at folk omkring hende dør eller bliver dræbt. Men hun kæmper til sidste vejrtrækning for sine værdier og hun er altid klar til at hjælpe folk der har mindre end hende selv.

Hendes mand flygter og hun vælger at blive tilbage med børnene og tage sig af sine svigerforældre og sin mor. Og hun oplever kun et enkelt livstegn fra manden, hvorfor hun til sidst opgiver at holde en kontakt til ham. 

Det er virkelig barske vilkår hun gennemlever, men hun får skabt et godt liv for børnene mens de er små. Men når hun selv at opleve dem vokse op?

Jeg bliver dog lidt ærgerlig over de korrekturfejl der er undervejs. De ødelægger på ingen måde bogen, men der er tilpas mange til at jeg lægger mærke til det. Og et enkelt eksempel er at der flere gange nævnes at den og den "ræbbede"... Nej... det hedder "ræbede". Men fred være med det, for som sagt er det til at se henover. 

Det er en utrolig barsk historie, med virkelige rødder. Og det gør absolut bogen både svær at læse, men også interessant. Især hvis man interessere sig for russisk historie. Zarens fald og bolsjevikkernes hærgen samt meget mere får man i denne bog. Med detaljer fra krigen som er så udpenslede at man ikke kan undgå at blive lidt kvalm. 

Men til trods for den barske realitet man støder på er der også en historie om familiesammenhold, kærlighed og livsglæde at spore. Og det kan godt være bogen er tung, men den er samtidig utroligt fangende.

 Jeg vil dog se frem til der kommer den næste bog i trilogien og indtil da håbe at rigtig mange vil læse denne bog.