211 sider
Engelsk bog
Privat udgivelse
Kan købes: Her (på Amazon)
Jeg fik en mail fra Caroline, om jeg havde lyst til at læse hendes bog. Og selv om jeg sjældent læser bøger på engelsk, så tænkte jeg at den skulle have en chance.
Caroline er 17 år gammel og dette er hendes debut roman. Jeg er dog ikke sikker på årsagen til at hun vælger at skrive den på engelsk, men den kan selvfølgelig ramme et bredere publikum på den vis.
Bogen handler om Olly. En ung homoseksuel knægt som er endt i dårligt selskab. Han tager stoffer, drikker og har en kæreste der ikke behandler ham særlig godt. Han vågner op en dag og får bare nok. Kontakter sin far og flytter hjem i familiens trygge rammer. Her møder han Jaden. Naboens ene dreng som han virkelig ikke bryder sig om i starten. Men det viser sig hurtigt at Jaden slet ikke er som Olly tror. Jaden hjælper Olly og de ender med at blive venner. Derfra udspringer der en romance, men Jaden er jo ikke homoseksuel eller? Jaden er nemlig i et længerevarende forhold med Arden. Og hende kan Jaden da ikke bare slå op med...
Det er en ungdomsbog som desværre bliver en smule fyldt med klichéer. Hovedperson har et misbrug, hovedperson er i et skidt forhold, hovedperson får hjælp, hovedperson forelsker sig...
Den minder meget om andre historier på markedet og den skiller sig derfor ikke specielt ud fra mængden.
Hvad værre er så er det engelske sprog flere steder så forkert sammensat eller fyldt med stavefejl at det bliver irriterende at læse. Det trækker gevaldigt ned, på en ellers fin debutroman. For jeg er ikke i tvivl om at Caroline kan føre sine skriverier videre og blive anerkendt. Men det er en usleben diamant pt og jeg håber og tror for Carolines skyld at hun med tiden og livserfaringen kan blive bedre.
Bogen er ret hurtigt læst og man kan tydeligt mærke at det er en ung person som skriver dette værk. Det er tiltalende fordi hun formår at ramme et sprog som unge i dag kan nikke genkendende til, samt hun levere en ret uskyldig indgangsvinkel til kærlighedslivet. De erotiske scener kunne godt være mere detaljerede, men fungere godt taget i betragtning af at det ikke er en decideret erotisk bog.
Jeg vil dog se frem til med tiden at følge Carolines fremtidige forfatterliv, for jeg tror bestemt hun hører til i branchen. Jeg vil dog håbe at det så bliver muligt at læse en bog, skrevet af hende, på dansk!
onsdag den 14. februar 2018
mandag den 12. februar 2018
Filmanmeldelse: "People you may know"!
Komedie/drama
1 time og 32 minutter
Instruktør: Sherwin Shilati
Hovedrolle: Nick Thune
Se trailer: HER
Udkommer på diverse streamingtjenester (Viaplay, Itunes, SF anytime m.fl) i dag, 12 feb. 2018.
Endnu en gang har jeg fået lov at anmelde en film for Sandrew metronome og sikke da en film. Jeg har startet mandag morgen med at sidde og se den og jeg må sige at det kommer bag på mig hvor relevant den er.
Vi møder vores hovedperson som ikke er på nogen af de sociale medier, hverken twitter, facebook eller andre. Og han kan ikke se at der er en ide med det. Men han tilmelder sig alligevel fordi han får af vide at det jo nærmest ikke længere er muligt at møde mennesker i den virkelige verden. Han arbejder med billedmanipulation og er derfor rigtig god til at benytte photoshop. Og qua dette er der en kvinde som vil forsøge at promovere ham, som ukendt, men hendes mission er at se om man kan tage en tilfældig person ingen kender og gøre ham kendt. Det lykkedes lidt for godt og på ganske kort tid har han millioner af følgere på instagram, facebook mm.
Det er tydeligt at han finder det svært at navigere i denne online verden og han bryder sig ikke om den løgn der er skabt, men det er alligevel et spændende socialt eksperiment.
Indtil han en aften er så fuld at han får lagt et billede op som viser hvad det egentlig er han har gang i...
En film der er meget tankevækkende. Vi lever jo i en verden hvor de fleste af os er på et eller flere af de sociale medier, men i virkeligheden gør det os faktisk mere asociale. Og denne film viser på en rigtig fin måde hvor falsk den online verden er og kan være. Vi deler billeder af vores lidt for perfekte liv og glemmer nogen gange at det virkelige liv faktisk er så meget bedre.
Filmen er underholdende, romantisk og også lidt skræmmende, fordi man bliver konfronteret med at hvis vi ikke allesammen tænker os lidt om så kan vi hurtigt komme til at fremstå som noget vi ikke er. Især fordi det snart er mere unormalt ikke at være afhængig af at opdatere vores status på nettet, end det er at mødes ansigt til ansigt.
Filmen henvender sig til et bredt publikum, men især den yngre generation vil nok kunne få meget ud af at se den, fordi de unge i dag ikke kan huske en tid uden mobiltelefoner og internet.
Herfra er der kun tilbage at sige:
se den, lær af den og kom så ud og mød nogen virkelige mennesker!
fredag den 2. februar 2018
Boganmeldelse: "Gadelygter//Birketræer"!
Tobias Larsen
Copenhagen Storytellers
85 sider
Udgives 15. februar 2018
Kan købes (forudbestilles): HER
Jeg har fået lov at anmelde denne digtsamling.
Har tidligere læst og anmeldt Tobias Larsens debut digtsamling "Undervejs". Den anmeldelse kan du se lige her:http://livstegnfraummi.blogspot.dk/2016/08/boganmeldelse-undervejs.html
Nu har Tobias så igen kreeret en digtsamling og selv om jeg var begejstret for hans debut så er jeg også ret begejstret for denne bog.
Dog på en helt anden måde. For de her digte er nærmest strofer der smides i hovedet på en. Der er rytme og energi. Der er følelser, frustrationer og samfundsproblemer. Der er menneskelige træk og rim. Det er i den grad digte som man ikke lige lægger fra sig og som efterlader et indtryk.
Samtidig var det svært at lægge bogen til side før jeg havde læst den færdig, for selv om man kan dele digtene op, så hænger de på deres egen måde sammen. Og helheden giver et godt flow. Der er mening bag og man kan mærke at Tobias har noget at fortælle. På hans helt egen måde.
Det er en digtsamling som jeg vil mene de fleste kan få noget ud af at læse. Hvad enten man er vant til at læse poesi eller ej. For man kommer ret tæt på Tobias og hans væsen. Hans måder at opfatte verden på og det er både underholdende og tankevækkende. Så digtene i denne bog henvender sig til et ret bredt publikum, hvilket Tobias skal have stor ros for.
Jeg ser personligt frem til at læse mere fra hans hånd med tiden, for han har en spændende måde at udtrykke sig på.
Giv digtsamlingen en chance, du vil ikke fortryde det!
torsdag den 1. februar 2018
Vindere af bogpakkerne!
Så er der trukket lod blandt dem der har deltaget i årets første konkurrence/giveaway.
Bogpakke 1
I vil modtage jeres præmier snarest muligt.
Tak til alle der deltog og hold gerne øje for der kommer sikkert en anden konkurrence/giveaway senere i år :)