128 sider
Udkom 2002 og findes kun brugt/hos antikvariater i dag.
Forfatter: Linda Sonntag.
En anderledes bog at anmelde. Men den er nu alligevel på sin egen måde værd at omtale. Det er en fagbog forstået på den måde at man bliver guidet igennem de seksuelle stillinger som bogen omhandler. Der er samtidig billeder fra den gamle originale kama sutra bog. Og man bliver ført ind i yogaens verden. Da alt i denne bog henvender sig til folk der udøver yoga og helst på højt plan, da de fleste almindelige og utrænede personer ikke vil få megen glæde af at prøve disse stillinger.
Bogen handler om hele kroppen. Man får beskrevet de forskellige funktioner dele af kroppen har og kommer omkring alle de erogene punkter vi hver især har. Øjne, ører, munden, hænderne mm bliver beskrevet hver for sig og man får samtidig indisk historie fortalt samt får historiske vinkler på dele af seksuallivets opståen og udfoldelse.
Hele afsnittet med ren stillinger kan også bruges som opslagsværk hvis man i forvejen er yderst velbevandret i tantraens og yogaens verden og der er meget udførlige forklaringer undervejs.
Det er en flot bog med flotte billeder, der på ingen måde bliver pornografiske selv om der intet overlades til fantasien. Parret der er afbilledet i bogen er stillet op i nogen pæne omgivelser og der er gjort meget ud af billederne. Man er ikke i tvivl om at forfatteren via opsætning, tekst mm gerne vil lære sine læsere om hele den erotiske verden og det formår hun ret godt.
Det er alligevel ikke en bog jeg vil anbefale til begyndere i tantra og yoga verdenen eller til folk som ikke er i ekstremt god form.
Men vil til gengæld gerne anbefale den som inspiration, hvor den til gengæld kan være rigtig fornuftig, for et hvilket som helst par at læse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar