Jeg har fået lov at anmelde film for Sandrew Metronome.
Og den første film er "The Great Gilly Hopkins".
Den har skandinavisk premiere 10. oktober. 2016 på digitale platforme som: Viaplay, Itunes, Microsoft video m. fl.
Se trailer her: http://www.sandrewmetronome.com/movie/great-gilly-hopkins/
Genre: Komedie, Familie, Drama.
Hovedrolleindehaver: Sophie
Néliss
Filmen handler om Galadriel, der helst vil kaldes Gilly. Vi
møder hende da hun bliver sat i pleje hos Trotter. En sød dame der i forvejen
har et andet plejebarn, William Ernest. Trotter kæmper med at trænge ind under
huden på Gilly, som er meget selvstændig og helst vil have tingene på sin egen
måde. Gilly vil allerhelst finde sin mor og være sammen med hende.
I den nye skole forsøger pigen, Agnes, at blive venner med
Gilly, men Gilly er slet ikke interesseret. Gilly kommer til gengæld op at slås
med nogen drenge og hun ser sig sur på en lærerinde, der efter bedste evne
forsøger at hjælpe hende. Men Gilly vil ikke indordne sig…
Trotter har en nabo, der er blind. Han kommer og spiser
aftensmad hos Trotter. Gilly øjner en chance for at stjæle nogen penge fra den
blinde mand og da det med William Ernests hjælp lykkes, tager hun til stationen
for at købe en billet så hun kan besøge sin mor. Men så let er det desværre
ikke og politiet kommer og henter hende.
Gillys rigtige mormor vil gerne hjælpe Gilly og have hende
boende. Gilly vil helst ikke væk fra Trotter, men ser det som en chance for at
møde sin mor. Gilly finder dog hurtigt ud af at hendes mor slet ikke er så
fantastisk som hun havde håbet.
Gilly ender med at blive hos sin mormor, men holder tæt
kontakt til Trotter.
En rørende film, der viser at børn er meget loyale overfor
deres forældre, selv når forældrene svigter. Men også en film der viser at selv
om man er blevet svigtet som barn, så kan man godt komme videre og få et godt
liv.
Filmen er ret alvorlig og egner sig godt til teenagere og
opefter. Den minder lidt om filmen ”My sisters keeper” dog med lidt mere drama
end komik. Men en film der klart viser at familie er vigtigt hvad enten den er
biologisk eller tilvalgt.
En livsbekræftende film der dog til tider kan være en smule
langtrukken. Men historien holder hele vejen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar