lørdag den 20. august 2016

Liebster award/Tag-leg!

Luna fra:  lunaskaffekrog 
har nomineret mig til at deltage i denne leg hvor man bliver tagget af andre bloggere og selv tagger nogen til sidst, som forhåbentlig har lyst til at være med :)
Så tusind tak til Luna for at jeg må være med!

Reglerne er således:

>Tak bloggeren, som nominerede dig.
>Vis Liebster Award-logoet på din blog/i dit indlæg (Du kan finde et logo her under reglerne)
>Besvar de 11 spørgsmål, som du modtog fra bloggeren, der nominerede dig.
>Skriv 11 selvvalgte facts om dig selv.
>Nominer 11 nye bloggere (med 1000 eller derunder følgere)
>Lav dine egne 11 spørgsmål, som de nominerede skal svare på.


Spørgsmålene fra Luna:

1. Hvorfor begyndte du at blogge? Jeg begyndte at blogge fordi jeg syntes det var en god måde at få mine anmeldelser mm ud til andre, uden at jeg skulle gøre det via andre. Det er mere personligt og jeg begyndte at læse en del blogs inden jeg bestemte mig for at starte min egen blog.


2. Ville du ønske du kunne leve af at blogge, eller er der noget andet du hellere vil med dit liv? Jeg har intet behov for at kunne leve af min blog. Den er en fritidsinteresse. Og jeg har ikke lyst til at hele mit liv skal handle om bloggen. Hvor hyggeligt det end er. Der er mange ting jeg gerne vil med mit liv, men jeg går hjemme og kan derfor ikke bare arbejde eller gøre som jeg vil, så jeg tilpasser og vælger de ting ud der kan betyde noget og fylde noget.


3. Hvad er den absolut dårligste bog du nogensinde har læst? Der er nogen stykker men jeg kommer straks i tanke om "Der findes en stor åben plads i Bordeaux". Den er skrevet af Hanne Ørstavik og normalt skriver hun godt. Men denne bog var simpelthen så underlig. Det der stod bagpå den var slet ikke det jeg fandt i bogen og jeg forstod stort set ikke handlingen. Den var hele vejen igennem mærkelig.

4. Hvor mange timer om ugen, bruger du på at blogge, planlægge blog og tænke på hvad du skal blogge? Det er meget forskelligt. Nogen uger får jeg taget en del billeder, får en del anmelderbøger hjem og har god tid til at skrive. Andre uger laver jeg helt andre ting. Men vil tro jeg i gennemsnit bruger en til to dage på min blog pr. uge.


5. Dyrker du en form for sport?  Jeg går på et hensyntagende ryghold hver efterår/vinter. Jeg går mange lange ture med min hund og sammen med min mand. Har førhen spillet badminton, gået til fitness og dyrket extreme biking (mouantinbike i skov hele året), men grundet whiplash kan jeg ikke dyrke sport på samme måde længere.


6. Har du et yndlings band eller sanger/sangerinde?  Martin Steene fra Ironfire er i mine øjne en af de bedste sangere vi har. Og så er jeg ret begejstret for Amy McDonald.


7. Hvilken film kan du se igen og igen, uden at blive træt af den? "Den grønne mil". Den er spændende, sørgelig, tankevækkende. Men der er også andre film som jeg vender tilbage til...fx "Dirty dancing", "Saving Private Ryan" og "Farven Lilla".


9. Læser du nogensinde bøger mere end én gang? Det er sjældent, men det kan ske. Så er der for det meste gået flere år siden jeg sidst har læst bogen. Men jeg vil helst læse en bog én gang for jeg mener klart at man får mest ud af den ved første indtryk.


10. Hvordan har du det egentlig med Twilight-bøgerne? Jeg syntes bøgerne er bedre end filmene! Men det er ikke lige min kop te i det hele taget. Jeg kan godt lide universet, men det bliver for pladder romantisk til mig...


11. Har du læst noget af Stephen King? Hvis ja, hvad var så din favorit bog? Det har jeg. Jeg kunne bl.a. rigtig godt lide "Det onde". Syntes Stephen King er en fantastisk forfatter, selv om jeg er mere til Dean R. Koontz.

11 facts om mig:
1) Jeg kan ikke svømme.
2) Jeg hader rabarber og pistacieis.
3) Jeg drikker ikke kaffe, men går højt op i te.
4) Har pennevenner på dødsgangen i USA.
5) Jeg ville egentlig ikke giftes, men har nu været gift i 5 år.
6) Jeg ser sjældent tv.
7) Der er ikke nok koncerter i mit liv.
8) Jeg elsker fisk og skaldyr.
9) Jeg har været slem til at bide negle men prøver ihærdigt at lade være.
10) Syntes politik er vældig spændende selv om det ikke er alt jeg forstår.
11) Jeg drømmer om at komme til Grønland.

Jeg vil gerne nominere disse 11 bloggere til at deltage:
Kasper - http://bognoter.dk/ 
Tanja - http://ajnat.dk/ 

Håber I har lyst til at være med :)

 11 Spørgsmål som dem jeg har nomineret bedes besvare:
1. Hvad betyder din blog for dig?
2. Hvordan fandt du ud af at der eksisterede blogs?
3. Hvilken forfatter ville du gerne til middag med (afdød eller levende)?
4. Hvor køber du dine bøger henne?
5. Er der en fiktiv karakter du kan identificere dig selv med?
6. Læser du tegneserier?
7. Hvad er dit næste kreative projekt?
8. Har du nogen allergier?
9. Skal du med til bogmesse i Bella centret til november i år?
10. Har du kæledyr?
11. Hvilken bog skræmte dig at læse?

Det var sjovt at være med og håber at der med tiden kommer flere ting som jeg får mulighed for at være med til :)
Jeg elsker at vi kan udfordre hinanden lidt, inden for bloggernes verden!



Hej hej :)

2 kommentarer:

  1. Åh, jeg har heller ikke nok koncerter i mit liv! Og det er en skam, for det er ellers noget af det bedste i verden! Tusind tak for tag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det nemlig. Men også mega dyrt mange gange.

      Så lidt. Dejligt du vil deltage :)

      Slet