tirsdag den 8. marts 2016

Boganmeldelse: "Vold"!

Jeg har fået denne bog til anmeldelse fra Plusbog! 



Af: Peder Frederik Jensen. Forlag: Samleren. Sideantal: 381.

Man kommer ind i bogen via hovedpersonen der beretter om sin rejse i Afrika. Vi følger hans opkast, kamp mod varmen, diarréen mm. Og det er alle detaljer man får lige på og hårdt.
Vi møder diverse personer han har mødt, rejst med og kvinder som har lagt an på ham for at komme med ham hjem til Europa.

Bogen er fangende i begyndelsen, men desværre er det som om alt det mest spændende sker i starten, hvorefter bogen bliver tung, langtrukken og ret ensformig. Vi følger hovedpersonen mens han er hjemme igen, i et forhold til en kvinde, hans rastløshed. Vi er med i Paris og hvis ikke man selv har besøgt Paris så er der for mange beskrivelser af steder man ikke aner hvor er.
Det bliver rodet.

Bogens budskab er vist at der er vold og dysfunktionalitet overalt i livet. Og man skal nogen gange kæmpe ret hårdt for at undgå at den side af livet skal komme til at fylde for meget.

Personligt fandt jeg bogen kedelig fordi den ikke holdt mig fanget da jeg var nået halvvejs ind i den. Og har man ligesom fået det bedste fra start, så bliver det en tung vej at skulle, det sidste stykke.

Så den skuffede mig mere end jeg havde forventet, men det kan jo være andre kan få mere ud af den!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar