Jeg er jo pt. i gang med et længere forløb på Valdemar smerteklinik i Ringsted. Denne gang går jeg hos en smertelæge og hos en diætist.
Men hvor glad jeg end er for at gå der så er der altså lidt udfordringer i det. Diætisten og jeg er slet ikke på samme spor og selv om hun måske nok mener hun udfører sit job så er jeg langt fra tilfreds. Jeg gir det dog en chance, men i slutningen af måneden når jeg skal hen til hende igen så vil jeg ikke mere hvis ikke der kommer til at ske en ændring.
Hende og jeg er et virkelig dårligt match og skal jeg passe på mig selv så skal jeg ikke være hos en der slet ingen forståelse har for hvad det vil sige at være kronisk smertepatient. Så det vil blive mit tredje og måske sidste besøg hos hende hvis ikke som sagt der sker en markant ændring. Og den ændring er ikke vægttab for mig, det er mere at hun som behandler skal kunne rumme at mennesker er forskellige.
Det til side så er jeg glad for ellers at gå der, jeg er nu sluppet
af med den ene type antidepressiv (får stadig en anden sammen med alt
det andet medicin). Jeg har fået afprøvet nogen nyere piller, men de
gjorde intet godt og nu er der så justeret på mængden af det jeg ellers
får, og det gør vi så løbende indtil vi finder ud af hvad der virker
idag.Det er en meget kompetent læge jeg går hos så han skal have stor ros!
Siden sidst har jeg været en tur i Helsingør sammen med min gode veninde Sascha fra Sorø. Jeg er anmelder for Kulturkongen og skulle op og anmelde et teaterstykke. "Box´en". Handler om immigrant arbejdere, arbejdsforhold mm... Men det var en noget underlig oplevelse og hvis I har lyst kan I læse min anmeldelse HER!
Men det var alligevel meget godt at prøve noget helt anderledes!
Så fik jeg også mulighed for at anmelde noget musik, men hvor jeg kan se at andre har været ret begejstrede så var det slet slet ikke noget for mig. Men musik er jo i den grad også smag og behag.
Læs min anmeldelse af "Freddy and the Phantoms" Her!
Jeg får læst en del for tiden, nyder at have ro omkring mig om formiddagen og Casper er begyndt at være mere ude af hytten om aftenen, så jeg har lidt mere plads til mig selv og til at slappe af og lukke omverdenen ude. Det dejligt med mig tid :)
Håber ellers I alle nyder sommeren stadigvæk. Snuser luften godt indenbords når i kører forbi et sted hvor der bliver høstet, det dufter jo helt fantastisk og ikke mindst at I får siddet ude og spist og hygget de aftner hvor det er muligt (og kan slippe for hvepse) :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar