Bogen er en forløber til bogen "Nederste skuffe" der også er skrevet af Vibeke Marx og som jeg tidligere har anmeldt her i bloggen. Se her!
Forlag: Modtryk.
Bogen er på 257 sider.
Jeg vil starte med at sige at jeg var glad for at jeg ikke havde læst denne bog først, for i så fald var jeg ikke gået igang med den anden.
Denne bog er skrevet på en lidt speciel måde, men mange skift undervejs. Man bliver fra start af lidt i tvivl om hvem der fortæller selv om kapitlerne er op delt i navne så når man kommer til et nyt eller bekendt navn er det den der fortæller det afsnit man er nået til.
Dog bliver den nemmere og mere nærværende når man er ca. halvvejs inde i bogen.
Men det kan godt føles som lang tid at vente før den begynder at fange en bare lidt.
Den handler om familiemønstre, stærke kvinder, hemmeligheder, utroskab og hvordan man som kvinde førhen måtte kæmpe mere for det hele men når først man havde opnået respekten så var den også til at føle på.
Den handler om børns sårbarhed, om børn der ikke bliver som man tror eller håber og om ens egen dårlige samvittighed overfor de ting hvor man føler man burde kunne gøre mere men bare aldrig kommer dertil.
Der er ikke som sådan en strømlinet handling i bogen, men den gir et godt indblik i hvor svært men også hvor skønt livet kan være i en familie.
Og den beskriver tabet af ens mor når hun bliver gammel og dør.
Tror der er passager i bogen som de fleste kvinder vil kunne nikke genkendende til, selv om det nok mest er på områder som vi ikke snakker højt om. Her tænker jeg bl.a. på begær og glæden ved at turde stå ved sig selv.
Ikke en bog der var helt nem at læse, men når først man kom igang så bar den noget med sig alligevel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar