fredag den 15. november 2013

"Sort ild" Boganmeldelse.

Har lyst til at skrive lidt om den sidste bog jeg har læst.

Det er bogen "Sort ild" som er skrevet af C. J. Sansom.
Den er på 426 sider så det er en ordentlig klippert.

Handlingen foregår i 1540 i London. Hovedpersonen, den pukkelryggede Matthew Shardlake er advokat og skal forsøge at hjælpe en ung kvinde fra at blive presset til døde eller på anden vis dømmes til døden, da hun er anklaget for et mord som det ikke er hende der har begået. Hun nægter dog at udtale sig og fremstår mere sindssyg hvilket gør det svært at hjælpe hende.
Sideløbende er der opdaget sort ild, som er et nyt og farligt våben, men som ingen ved så meget om. Og det vil kongen gerne have fingre i. Det kan brænde ting ned til grunden på et splitsekund. Det er skyld i flere mord og det er vigtigt at ikke ret mange får nys om det.

Det er kampen mellem papister og reformister der stadig husere. Det er død og ødelæggelse og kærlighed i en god sammenblanding.

Det er en bog i den lidt tungere ende og jeg vil ikke sige den fangede mig med det samme. Men den er velskrevet og har man lidt historisk interesse er den vældig interessant. Samtidig med at der er noget spænding i den når man først er kommet igang.


Så mangler du noget at forbyde dig i på de kolde vinteraftner vi går i møde, så kan denne godt anbefales. Men er du til en klassisk krimi eller fantasy eller blot lidt nem underholdning, så er det nok ikke denne bog du skal kigge efter :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar