Boganmeldelse af "Hele blåbær på tube"!

Reklame.

Anmeldereksemplar fra forlaget Legimus. 

Forfatter Claus Peter Horstmann.

Roman.

188 sider.

ISBN: 97887 94342 12-4

Bogen har taget mig lang tid at komme igennem for jeg har haft svært ved at føle den rigtig fangede. Om det er måden den er skrevet på eller handlingen eller en blanding er jeg stadig lidt i tvivl om, men sådan er det jo indimellem og det er bare ikke alle bøger der siger en det helt store.

Handlingen er ret enkel. Hovedpersonen er en mand som måske ikke er den klogeste men som altid er der for dem han holder af. Man møder forskellige karakterer i hans liv og man følger hans måde at agere med omverdenen på. Da han får et job som han ellers er glad for sker der nogen ting i hans liv som han ikke havde forventet. Han møder en dysfunktionel familie, han forelsker sig, han forsøger at hjælpe en med at bryde ud af de rammer der er. Og det er som om han vokser med opgaverne og det gør karaktererne rundt om ham også. Hovedpersonens personlighed er lidt underspillet hvilket er hele pointen i måden historien også fortælles på. Det er lige før man ved mere om nogen af de andre karakterer i bogen, end man egentlig gør om ham, og det er lidt spøjst.

Det er ikke den store handling der egentlig er men der er en sammenhæng fra start til slut som er bygget godt op. Og historien får en mere levende slutning som gør at man til sidst alligevel som læser hepper på hovedpersonen. Der er en ydmyghed som passer godt til historien. Men man skal kunne lide udtrykket/måden den er skrevet på for ellers vil man som læser nok opleve det samme som jeg gjorde, nemlig at den ikke rigtig fanger. Det er et udtryk som ikke er helt typisk og som man enten falder for med det samme, eller som man får svært ved at tage til sig.

En enkel bog som ikke efterlader det største indtryk.

2022 er ovre og 2023 er begyndt!

 Tiden flyver og jeg kan virkelig ikke følge med. Syntes helt ærligt at det sidste år er forsvundet mellem fingrene på mig. Der har været mange ting at forholde sig til og jeg har ikke altid været helt enig med min krop, mine smerter og ikke mindst min psyke i hvordan det hele skal foregå. Men alligevel går tiden og jeg kan sammen med Casper se tilbage på et år som har gjort at vi begge har flyttet os på nogen personlige planer, men også fået ryddet op i nogen andre ting som måske har været godt for os begge både nu og her og på sigt.

Jeg vil ikke dele en masse billeder i dette indlæg, men blot skrive lidt om hvad 2022 har indeholdt og dernæst lidt om hvad 2023 vil bringe. I de tidligere nytårsindlæg har jeg altid delt billeder, men det føler jeg ikke er nødvendigt denne gang.

2022 har været et år hvor der er sket forandringer. Det være sig både rent privat men også rent praktisk. Nye dynamikker os selv imellem - naturligt ovenpå en periode hvor sårbarheden har fået lov at vise sig. Og en sammentømrethed som nu er så fastslået på flere fronter at vi begge føler vi står stærkere med en jordforbindelse som vi begge værdsætter.

Casper har skiftet sin gamle motorcykel ud med en noget nyere, og det har også givet ro. Forstået på den måde at det har fyldt meget og har været en svær proces. Men han har fundet det rette og kan nu bare nyde tiden på sin mc.

Jeg selv har i gennem året læst ikke mindre end 104 bøger og har på trods af at jeg ikke altid har været på toppen fysisk og psykisk, kunne skabe et frirum. Et frirum som desværre har gjort at jeg ikke har været særlig god til at skrive til mine pennevenner (det skal nok blive bedre igen) men som til gengæld har givet mig ro i hovedet.

Vi har mistet venner og det har været svært at sige farvel. Men sygdom og død er vi jo ikke herrer over. Og vi er derfor i stedet taknemmelige for den tid der har været med de selvsamme personer. 

Vi har fået knyttet nogen stærkere bånd til andre og det sætter vi også stor pris på. Tror det er gået op for os begge at venskaber virkelig kan føles som selvvalgt familie. Det er så nemt at sige, men der har været episoder henover sidste år som gør at vi begge virkelig kan mærke at det er reelt.

I 2023 ser vi frem til et år med gode oplevelser med venner og familie. Vi ser frem til at fejre en milepæl rent privat. Vi ser frem til et travlt men også spændende år. Og derfor ser vi samtidig frem til et år, hvor vi ved på forhånd at vi ikke kan være med til alt og hvor der vil være gange hvor vi trækker stikket for at det ikke skal blive for meget det hele. Der skal være plads til ro.

Ro er et gennemgående tema for både sidste år og for fremtiden. Ro er kommet til at betyde noget mere for os begge og måske især for Casper. Ro betyder ikke at vi ikke er tilgængelige for sociale aktiviteter, men det betyder at vi sætter nogen hårdere grænser.

Jeg selv glæder mig til at se om der kan slås rekord på hvor mange læste bøger jeg kan nå igennem på et år - man ved jo aldrig hvad der sker.

Tak til alle der læser med og til alle der fortsat læser opslagene her på bloggen.

Godt nytår!