Boganmeldelse af: "Det syngende hjertes triumf"!

 

Bogen har jeg fået af en god veninde :)

Forfatter: Claus Ankersen.

Digte.

139 sider.

ISBN: 978-87-971050-7-8

Jeg har lyst til at sige så mange ting om dette værk. Jeg syntes det er rædselsfuldt. Jeg syntes det er genialt. Jeg syntes det er svært at forstå med alle de intellektuelle ord der bruges. Jeg syntes det er ekstremt enkelt og ligetil. Jeg syntes... Jeg syntes... Jeg syntes...

Forstå mig ret, værket rummer det hele og lidt til. Og det er derfor både utrolig nemt at læse men også utrolig svært. For der er mange indtryk og det er yderst tankevækkende. Forfatteren kan noget med ord og med en underliggende klang (hvis man læser lidt af det højt) som virkelig er dragende. Men jeg er også nødt til med det samme at sige, hvis ikke man er vant til at læse digte så er det ikke sikkert man forstår noget som helst. I starten skulle jeg lige fange den grundlæggende ide i at sætte så mange ord på verdensskabelsen, som forfatteren selv mener det her er. Og jeg skulle også forstå ideen i at det skal ses som et feministisk værk. 

Men efterhånden som jeg kom ind i det, var jeg med hele vejen. Jeg forstod godt tankerne omkring hvor meget vi misbruger vores jord og vores natur. Jeg forstod godt frustrationen over at vi som et samlet folk simpelthen ikke udnytter vores ressourcer godt nok. Men jeg mærkede også kærligheden til det at være i live og selv om det både kunne rumme lys og mørke, så var jeg fanget.

Det er et meget specielt værk og jeg kan blive ved at vende tilbage og læse enten dele af det eller lange passager. For man behøver egentlig ikke læse det hele ud i en køre. Og jeg kan blive ved at finde nye ting og reflektere over undervejs. Så stor ros til forfatteren for det, da jeg for det meste ikke får ret meget ud af digtsamlinger hvis jeg først har læst dem og følt at jeg har fattet det hele med det samme. Her skal jeg faktisk sætte de små grå i gang, for det meste af det som værket indeholder kan tolkes på flere måder. Og det er i sig selv opslugende.

Et anderledes men spændende værk.

Boganmeldelse af: "På røven gennem natten"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Brændpunkt.

Forfatter: Søren Poder.

Ungdoms-/kriminal roman.

175 sider.

ISBN: 9788793835863

Her er fart over feltet og spænding for alle pengene fra første side. Dette værk er henvendt til store børn, 12-16 åt og opefter. Og som voksen er den også ganske fornøjelig.

Man kommer ind i en historie om to drenge som skal aflevere en pakke. De tror pakken indeholder iphones men da de mister pakken og sætter efter de unger som har hugget den, opdager de at den indeholder noget som er meget værre.

Nu er gode råd dyre for banden som de skal aflevere pakken til er nu efter dem og politiet er også. Og den ene drengs kæreste, en muslimsk pige, er nu stukket af hjemmefra så nu er de pludselig tre der flygter. Hvem skal hjælpe og hvem kan i det hele taget skaffe så mange penge? For penge er det eneste der kan få dem ud af suppedasen. I hvert fald så banden ikke længere er efter dem. 

Det er både underholdende og spændende at følge med i undervejs og selv om man får en fornuftig afslutning på det hele, så kunne man godt bruge flere historier om de to drenge. Så det er hermed en opfordring til forfatteren - lav gerne en bog mere :)

Der er nok ingen tvivl om at denne bog mest henvender sig til de store drenge. Især dem som måske lige skal have af vide at de skal passe på med hvem de omgiver sig. Og jeg er sikker på det er en bog som kan skabe god debat hvis den læses i skolen. Vi kommer omkring kriminalitet, stoffer, våben og ikke mindst det kedelige voksen ord: konsekvenser.

Bogen er godt skrevet og er yderst fangende. Og den kan helt sikkert anbefales herfra!

Boganmeldelse af: "Drengen uden ord"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Mellemgaard.

Forfatter: Marianne Joensen.

533 sider.

ISBN: 978-87-7237-229-7

Jeg har før læst bøger fra Mariannes hånd og været meget begejstret. Det er jeg også denne gang, men jeg er også følelsesmæssigt ramt. Jeg har aldrig grædt så meget som jeg gjorde undervejs og især under sidste del af læsningen. For fy for pokker hvor er det en barsk bog at komme igennem. Realistisk, genkendelig og hård.

Bogen handler om en familie som har en datter og en søn. Sønnen er infantil autist og derfor har familien behov for hjælp. Kommunen presser på for at familien skal tage imod aflastning og da det lykkedes er det desværre den helt forkerte person de får indenfor i hjemmet. Samarbejdet mellem familien og kommunen bliver forværret over flere omgange og kommunens folk gør alt hvad de kan for at få det til at se ud som om det er familien den er gal med. Det er barsk læsning og får en som læser til at forstå hvor svært det kan være at blive hørt som borger. Men man får også ondt af især børnene for det er altid dem der taber i disse kampe.

Alene det at skrive om bogen nu, jeg læste den færdig i går aftes, berøre mig dybt. For det er virkelig de barske realiteter man får serveret råt for usødet. Et barn som nærmest udsættes for ekstrem omsorgssvigt udefra, da det på ingen måde er forældrenes fejl det der sker undervejs.

Marianne formår på en meget nærværende og rørende måde at beskrive en historie baseret på nogen virkelige hændelser, så man som læser slet ikke kan undgå at få medfølelse for familien og føle lede ved det kommunale system.

Når jeg skriver at historien er genkendelig er det fordi jeg førhen selv har haft lidt med autistiske børn (samt voksne - dog med asperger syndrom) at gøre og det rammer ind i nogen oplevelser som jeg desværre kan nikke genkendende til. Nemlig mangel på forståelse og den firkantede indgangsvinkel som det kommunale system kan være.

I denne historie kommer man helt ud på et overdrev hvor man til sidst frygter for sønnens liv og det er yderst hårdt at læse om. Men det er også ekstremt relevant at vi får historier som disse serveret, da der findes mange i det kommunale system som ærlig talt aldrig burde have lov at have med hverken voksne eller børn at gøre.

Det er en bog som jeg håber vil blive læst af mange som arbejder i systemet, men også af andre fordi det er en bog som udover at berøre en også kan skabe en god debat. Og så kan man bagefter sidde og tænke at så grelt som det går i denne historie kan det da ikke reelt være, men det giver forhåbentlig stof til eftertanke, så man ikke naivt blot stoler på at andre ved bedst. For Marianne formår samtidig at fortælle historien med en vinkel til at forældre for det meste kender deres børn bedre end andre udefrakommende personager. Og den del må vi ikke glemme.

For børnenes skyld så læs den her bog, for den kan kun gøre os allesammen klogere. Rystede men klogere.

Boganmeldelse af: "Mennesker og mosevæsner"!

 

Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Mellemgaard.

Forfatter Jens S. Holt.

Folkesagn.

214 sider.

ISBN: 978-87-7237-215-0

Vi kender nok alle til forskellige ældre historier som lyder lidt for utrolige til at være sande. Og her er vi da også på kanten af nogen fortællinger som nok ikke er helt sandfærdige, men som alligevel har kunne give folk førhen og i dag noget at tænke over samt lade sig skræmme en smule af.

Bogen er fyldt med 8 forskellige sagn fra Sulstedt mose og omegn. Vi hører blandt andet fortællingen om Bitte Inge som er en lille pige der forsvinder, og det viser sig at være elverfolket som har taget hende. Så møder vi også et spøgelse med raslende lænker, som viser sig at være en mand der var yderst grådig og aldrig fik en arving og derfor er han henvist til at spøge og bære en landmålerkæde om halsen. Og vi kommer omkring trolde, magi, mosekoner, nisser og ikke mindst kærlighedshistorier. Så her er virkelig lidt for enhver smag omend med et strejf af morale, venskab, fællesskab og uhygge ind over.

Der er lidt skønhedsfejl i korrekturen men det er ikke skæmmende undervejs. Og det er dejligt med en bog hvor man kan læse små historier en efter en, uden man absolut skal læse hele bogen ud i en køre. At fortællingerne så samtidig er fangende og interessante gør den klart værd at smide sig i sofaen for.

Så alt i alt er det et godt værk, som man kan få lidt tid til at gå med. Man bliver efterladt med en følelse af at det kunne være sjovt at høre mere også selv om der er død og selvmord indblandet undervejs. For der skal jo være noget trist og lidt uhyggeligt som opvejer det gode. Det er nemlig med til at holde en godt fanget som læser.

Den lille julefortælling til sidst, hvor vi møder gårdnisser og køer er virkelig hyggelig. Ikke mindst fordi der er en god morale i den historie. Vi skal behandle hinanden og dyrene ordentligt!