tirsdag den 29. oktober 2019

Boganmeldelse af: "Sille begår en mega-fejl"!

Anmeldereksemplar modtaget fra forfatteren.
Autenz forlag.
Børne/ungdomsbog.
Lix 22.
183 sider.
Kan købes som e-bog: HER men fås også som almindelig bog og lydbog.

Sille bliver kastet ud i en form for et nyt liv da hendes mor bliver syg og bliver indlagt. Hun skal nu bo hos sin moster i Havby og gå i en ny skole, væk fra sine venner og sin almindelige dagligdag. I den nye skole møder Sille en pige med tørklæde men hun sidder mest med næsen i en bog, og da en af de mest populære piger i klassen henvender sig til Sille, bliver Sille glad og gør alt hvad hun kan for at bibeholde det nye venskab. Det resultere desværre i at Sille indvilger i at gøre noget rigtig dumt og da mosteren finder ud af det får Sille skæld ud. Sille flygter hjem igen med bussen og mødes med sine gamle veninder. Men kan de finde en løsning? Og hvad siger moster til at Sille er stukket af?

En rigtig fin bog som egner sig godt til både at læse selv for større børn, men også til højtlæsning. Den har nogen gode pointer og kan lære børn lidt om hvad det vil sige at være venner. Den er meget relevant for dagens samfund, da den kommer omkring nogen emner som mange støder på. Blandt andet at man ikke er farlig fordi man skiller sig ud, eller har en anden tro.
En bog der også kunne være god til undervisning da man sagtens kan få en god debat ud af den.

Bogen er flot sat op og de få illustrationer er ganske fine. Der måtte gerne have været flere, men det er nemt at forestille sig Silles omgivelser mm. 

En rigtig fin historie som jeg helt sikkert kan anbefale. Og stor ros til forfatteren for at skrive en bog som rammer nogen samfundsrelevante emner i børnehøjde!

tirsdag den 8. oktober 2019

Ting vi ejer, men ikke har brug for!

Kig dig omkring i din stue, dit køkken, dit soveværelse, dit kontor, dit badeværelse, din udestue, kig rundt på terassen. Bare kig rundt hvor du bor i det hele taget.

Hvor mange af dine ting ejer du fordi du vitterligt ikke kan undvære dem?

Personligt tænkte jeg at nu havde vi virkelig fået ryddet op og ud, inden vi flyttede (hvilket egentlig ikke gav mening da vi flyttede til noget større). Men nej... Jeg må erkende at jeg/vi ejer ting som vi slet ikke har behov for.

Men hvorfor har vi dem så? Ja... Det da et godt spørgsmål som jeg ikke bare lige kan svare på. For nogen ting ejer man jo fordi man har fået dem. Nogen ting har man skaffet fordi dem skulle man bruge (?). Andet er kommet ind i hjemmet for sjov og andre ting aner jeg ikke engang hvor kommer fra. Og jeg er ellers ret god til ikke at gemme en hel del og benytter gerne loppegrupper på facebook eller dba til at skille mig af med ting...

Nå, men hvis jeg bare lige kigger rundt så er det en alt for lang liste jeg kan skrive. Men her er et udsnit af ting som jeg/vi ejer uden jeg/vi egentlig reelt har behov for det.

- Kaffekander. Ja i flertal, for vi har tre og vi drikker ikke kaffe. Kun én er i brug jævnligt: når Casper vil have te med på job.
-Snapseglas. Flere slags og størrelser. Bruger dem vitterligt aldrig, men vi har dem og ingen af os vil af med dem.
-Bamser. Ok, det hyggeligt at gemme den man fik som barn. Men det er ikke sådan nogen bamser. Nej, det er bamser som vi bare syntes vi måtte eje fordi...?... Ja, aner det faktisk ikke. Men der er nogen stykker rundt om i huset og jeg tror faktisk der ender med at komme flere på et tidspunkt. Jeg mener Casper fik jo en mere da vi fik ny seng, så det er som om de der bamser bare skal følge med i vores liv.
-Spejle. Vi har nogen stykker. Umiddelbart er det ikke nok med et på badeværelset, nej vi har også nogen som ikke er oppe og hænge endnu men det kommer de. Hvorfor? Går vi og glor så meget på os selv? Næh, men fordi de er pæne med ramme rundt om... Skal det give mening? Sikkert ikke.
-Piskeris. Jamen det da praktisk og uundværligt. Ja da, men vi har tre hvoraf de to er ens og man pisker for det meste kun en enkelt ting...
- Tomme plastikkasser med låg. De er gode til opbevaring. Men når nu man ikke har mere at pakke ned og sætte væk, hvorfor gemmer man dem så? De koster ikke en formue at anskaffe i fald man en dag skal bruge en eller to igen og de står egentlig bare og fylder. Men kunne ikke drømme om at smide dem ud eller give dem væk (højst låne dem ud).
-Tøj! Der er altid noget tøj man gemmer som man hverken kan passe, vil bruge eller bruger i det hele taget.
-Halsbånd fra vores tidligere hunde. Af en eller anden grund nøjes vi ikke med at gemme hundetegnet, nej vi gemmer det sidste halsbånd som hunden brugte også.

Og kunne nævne meget mere. Men det giver da en lidt at tænke over, for hvorfor er det vi gemmer ting? Og hvorfor er nogen ting bare så svære at skille os af med?

Det siges at ejer du mere end 7 ting i alt, så er det tingene der ejer dig. Og jeg tror der er noget om snakken. For hvis det var så nemt at leve helt minimalistisk, så var der nok flere der gjorde det.
Eller hvad?

Hvad ejer du som du reelt ikke har behov for at eje?
Tænk over det, du vil med garanti blive overrasket over hvor lidt du reelt har behov for at eje!