fredag den 29. januar 2016

Boganmeldelse: "Datter af en massemorder"!

Virkelighedens verden.
Anne Marie West med Virginia Hill.
223 sider.
Udgivet i 1996
En otteårig bør ikke have viden om hvad sex er. En otteårig bør ikke kende til tæv, afstraffelse og lidelser. En otteårig burde lege med sine venner, glæde sig over livet og vokse op i tryghed.
Anne Marie blev voldtaget første gang som otteårig af hendes far og stedmoderen der hjalp til. Og hun har levet i en familie med voldsomme oplevelser der aldrig burde ske for noget barn.

Hendes far og stedmoder har slået adskillige personer ihjel og begravet i haven, under kælderen og andre steder. Disse mord kender Anne Marie dog intet til, før hun en dag bliver klar over at hendes rigtige mor og hendes søster er døde. 

Hun formår at stikke af som ung teenager og må hutle sig igennem i starten, blandt andet ved hjælp af sex. Hun har været vant til at blive solgt til mænd så hun kender ikke til anden måde at overleve på. Men hun kommer heldigvis ud på den rigtige side og får med tiden stablet et liv på benene, selv om hun bliver ramt af depressioner mm.
Hun får selv børn og selv om det virker underligt så holder hun kontakten til sin far ved lige, hun lader dog aldrig sine børn være alene med ham.
 
Hendes far bliver fængslet men begår selvmord, så den endelige dom over ham når han ikke at få og Anne Marie får derfor kun forløsning for det hele da hun er med til at få sin stedmoder dømt for sine handlinger.
 
Det er en barsk og forfærdelig bog. Den efterlader et kæmpe indtryk for man væmmes undervejs når man læser hvad Anne Marie og hendes søskende har været udsat for. Man bliver ked af det men man bliver også fyldt med håb da Anne Marie stikker af hjemmefra, for man ønsker jo virkelig at hun skal få et bedre liv.
 
En hård bog, som dog er værd at læse, i sær hvis man i forvejen er til Virkelighedens verdens bøger.
.

lørdag den 23. januar 2016

Boganmeldelse: "Syv dage til døden"!

Jeg har fået lov at læse og anmelde denne bog for Plusbog!

Bogen er skrevet af Carina Bergfeldt, er på 236 sider og forlaget bag er Turbulenz. 

Det er hård kost at læse en bog om fanger på dødsgangen i USA. Og her kommer vi helt tæt på en af disse fanger da vi følger hans sidste uge op til hans henrettelse.

Journalisten bag bogen mødes med forskellige personer, udover fangen selv. Hun møder en fængselspræst der kan berette om mange forskellige perosnligheder som han har fulgt til dødens kammer. Hun møder familien til ofre der for altid vil være savnet, og hører om de blandede følelser som dødstraffen giver de familier. Ikke alle går ind for dødsstraf. Hun møder familien til fangen vi følger. Hun møder en kvinde der har forelsket sig i en fange. Og hun møder en der er blevet benådet, da det viste sig efter mange år at han ikke var den skyldige i den forbrydelse han ellers blev tiltalt for.

Der er rigtig mange mennesker og aspekter i denne forholdsvis korte bog. Men man kan slet ikke ligge den fra sig, for den er utrolig velskrevet og spændende. Meget relevant.

Bogen kan godt skabe lidt debat, da det at snakke højt om dødsstraf stadig kan få mange menneskers følelser i kog.

Personligt har jeg pennevenner der sidder på den ene afdeling som omtales i bogen og jeg var derfor lidt spændt på om jeg ville have svært ved at læse bogen uden at blive skræmt over det man hører, men faktisk er det rart at få beskrevet præcis hvad forhold de lever under. Ingen af dem jeg skriver privat med er nævnt i bogen, hvilket gør det nemmere for mig at være objektiv.

Jeg er glad for at have læst bogen og kan helt sikkert kun anbefale den til andre der enten er interesserede i at vide noget om hvordan forholdene er for fanger på dødsgangen eller som blot interessere sig for retssystemet i USA. Det er en spændende og relevant bog, der gir en noget at tænke over og som efterlader et indtryk man lige skal have lov at synke. 
Man får jo trods alt nogen ret voldsomme detaljer om nogen forbrydelser og bogen er derfor ikke velegnet til alle, men er man opmærksom på dette og kan læse den ud fra et ikke fordømmende synspunkt så er den rigtig god!

Bogen kan findes her:


tirsdag den 19. januar 2016

Valleprotein - Produktanmeldelse!

Jeg fik for et stykke tid siden mulighed for at teste et proteinpulver fra http://billigeproteiner.dk/

Jeg fik prøvet at drikke pulveret ved at røre det ud i vand og mælk - det kan ikke anbefales.
Men.................. --->

Jeg kom det i smoothies bestående af bl.a. mælk, banan, appelsin og proteinpulver. Og jeg lavede en appelsinshake bestående af: 3 appelsiner, en kvart citron, 3 dl letmælk og et par skefulde proteinpulver. Og det smagte faktisk rigtig godt.

Jeg bagte med det ved blot at skifte en smule af den almindelige mel ud med pulveret og jeg lavede grove pandekager med havregryn, æg, appelsin, mælk, sukker og proteinpulver. De sidste var bedst da de var kolde.

Så jeg har været lidt omkring for at se hvordan jeg nemmest kunne få tilført ekstra proteiner til min mad samt testet hvor lidt og hvor meget det smagte igennem. Det har nemlig en eftersmag af lidt flad mælk.

Det gav en god mæthedsfornemmelse og man er ikke sulten i lang tid når man benytter det i sin morgenmad/frokost. Men smagen kan diskuteres, den er ikke et hit hos mig, men kan sagtens camoufleres hvilket gør det  noget nemmere at have med at gøre.

Jeg er igang med en livsstilsomlægning og et større vægttab og kan sagtens se ideen i at benytte proteinpulveret, da det jo er en stor hjælp at man føler sig mæt i lang tid.

At protein så samtidig er sundt (når man ikke får overdrevne mængder) og arbejder godt med og i kroppen (er også velegnet til folk der træner meget) er jo kun et plus.

1000gram koster ca. 140 kr og der har man altså til et godt stykke tid. Så det er samtidig et billigt alternativ til de andre proteinpulvere mm der findes.

Så selv om jeg ikke kan sige det er en ny og fantastisk opfindelse så er det altså helt sikkert værd at stifte bekendtskab med. Jeg kommer i hvert fald til at benytte mig af produktet en gang imellem fremover. Ikke mindst fordi jeg kan benytte det i madlavning/bagning, så man har mange muligheder med produktet.

Det har været sjovt at teste og jeg glæder mig til at afprøve endnu flere ting med pulveret, har nemlig set at nogen laver småkager med det i... det må da prøves :)






fredag den 15. januar 2016

Vinder af januar konkurrencen!






 Som videoen viser er det "Muddi" - Lone Westergaard, der har vundet de to bøtter som jeg udlovede her: Januar konkurrence!

Tillykke.

Tak til alle der har deltaget, hold øje med bloggen, der kommer flere konkurrencer senere hen!

onsdag den 6. januar 2016

Anonyme brugere og konkurrence!

Der er nu mulighed for at anonyme brugere kan ligge kommentarer og deltage i konkurrencer på min blog.

Er man anonym bruger skal man i den kommentar man ligger skrive: "...kommentar... VH Hanne Ø."
(Eller hvad ens navn nu er så jeg ved hvem du er og kan bruge det navn til præmietrækningen)

Endvidere skal du som anonym bruger selv holde øje med bloggen, og præmieudtrækningen. For i fald du vinder skal du kontakte mig, da jeg ikke kan kontakte anonyme brugere.

Se mit sidste indlæg for konkurrencen der kører pt. God fornøjelse!

fredag den 1. januar 2016

Januar konkurrence!

For første gang vil jeg lave en konkurrence på bloggen. 

Regler: Du deltager i konkurrencen ved at kommentere på dette indlæg og så trækker jeg lod.
 
Konkurrencen slutter den 15 januar og derefter vil præmien blive sendt til vinderen!

Det er gratis at deltage og ingen oplysninger vil blive gemt!

Præmien består af 2 styk af disse smarte bøtter.


Quickbox hedder de. De er nemme og bruge, handicapvenlige da der er nem åbning på og de er også nemme at rengøre. Kan bruges til alt fra slik og småkager til skruer og elastikker, det er helt op til en selv!

Så smid en kommentar, og vær med i lodtrækningen om 2 af disse bøtter inden den 15. januar, det kunne jo være det var dig der vandt.

Del gerne konkurrencen.
Følg gerne min blog.

Held og lykke!