Boganmeldelse: ""Hvorfor er det så svært når det er så let?"!

Af Marjorie Lewis Lloyd
73 sider
Dansk bogforlag, Odense 1982.

Denne lille bog er en sær størrelse. Den er meget anonym og gir ikke udtryk af det store indtil man går igang med den. Så får man ellers en svada af den anden verden.

Bogen omhandler det at være eller rettere at blive kristen. Ikke bare i almindelig form, men i ekstrem grad. Man får direkte af vide at man som menneske ikke kan klare sig selv og at man ikke er god til at tage vare på sig selv og andre med mindre man tør slippe tøjlerne og give sig hen til gud.

Bogen er nedladende overfor læseren hvis man for første gang nogensinde stifter bekendtskab med tro og man bliver nærmest skældt ud over at være i live hvis man ikke kan se at man er nød til at blive kristen for ellers er man fortabt.

Der er en masse henvisninger til andre bøger og skrifter og har man ikke læst disse vil bogen ikke nødvendigvis give særlig god mening. Men hele grundideen med bogen er ikke bare at man skal lære kristendommen at kende men at man skal forstå hvor uduelig man er til selv at leve sit eget liv.

Måske ikke den helt rigtige måde at præsentere en for en religion på, da den gir et meget negativt syn på livet.

Det er ingen hemmelighed at jeg ikke selv er troende, men jeg interessere mig for religion af diverse slags fordi det er noget som fylder meget og noget som alle har en holdning omkring. Og jeg forsøgte virkelig at læse denne lille bog med en indgangsvinkel der blot var nysgerrig, men jeg blev mere og mere provokeret og irriteret over at få af vide at jeg ikke kan klare mig selv uden en tro og jeg undre mig over at man tror det er skræmmekampagne der gør at man pludselig skulle få lyst til at blive troende.

Men fair nok, nogen kan måske godt nikke genkendende til den måde livet beskrives på i bogen, men så må det udelukkende være fordi man ikke tør leve livet fuldt ud selv. I hvert fald set fra mit synspunkt.

Nå, videre til en anden bog... Og håber I alle bag skærmene får en dejlig dag!

Pennevenner!

Jeg har en interesse som fylder rigtig meget. Den koster også lidt, både i tid og rent økonomisk, men jeg vil ikke bytte den for noget i hele verden.
Lige fra jeg var ca 10 år gammel og frem til i dag har jeg haft pennevenner. Nogen faldt fra da vi blev teenagere, nogen da de flyttede hjemmefra og nogen nye er kommet til indimellem. Nogen er med tiden døde af sygdom og alderdom, for jeg har skrevet og skriver også med nogen der er meget ældre end mig selv.

Skriver med folk i ind og udland, har bl.a. pennevenner i Japan, Østrig, England og andre steder i verden.
Og så har jeg pennevenner i USA, både almindelige og dem der sidder på dødsgangen. Jah, jeg skriver med et par stykker som sidder på dødsgangen i Texas. Pt er det 1 kvinde og 1 mand. Der er specielle krav og regler man der skal følge og man skal være klar på at høre om ting som man ellers ikke har lyst til at høre om. Dog er der også den regel at man ikke selv må spørge ind til personens forbrydelse men hvis de selv ønsker at fortælle skal man være klar på det. Jeg har derfor valgt bestemte typer fra, da man kan vælge hvem man vil skrive med når man skriver derhen. Jeg har valgt mordere af forskellig slags men har også meget bestemt valgt pædofile fra, bare for at give et eksempel.

Kassen her bruger jeg til at have brevpapir og konvolutter i og så de breve jeg endnu ikke har besvaret. Og der kan nogen gange godt være en del, for det er meget forskelligt hvor tit folk skriver. Nogen skriver ofte fx 1 gang om måneden og andre skriver måske kun 3-4 gange på et helt år, men sender så nogen meget lange breve.

Brevpapir er ikke så nemt at få fat i, men køber samlinger på nettet og falder jeg over noget i genbrugs, på loppemarkeder eller andre steder så køber jeg det. For der går en del til :)

Dette er den bunke breve jeg pt har liggende der skal besvares. Jeg tager til tider og svare på flere på en dag, andre gange et enkelt på en uge og andre gange igen kan der gå lidt tid før jeg får svaret. Kommer an på hvad jeg ellers laver...

Sidder for det meste ved mit spisebord og skriver, eller i sofaen. Og hvis det som her er almindelig blankt papir så sker det også jeg pynter det med klistermærker eller andet sjov.

Foretrækker at skrive i hånden og med kuglepen. Men nogen gange skriver jeg på pc, det er gerne hvis jeg ikke har så meget brevpapir eller hvis jeg har rigtig ondt for så ryster jeg på hænderne og det skal jo også helst kunne læses.

Men det er altså en interesse der har fulgt mig i mange år og som jeg er utrolig glad for. Har lært nogen søde mennesker at kende, har mødt nogen få stykker, har sagt farvel til nogen stykker og ikke mindst har fået nogen gode venskaber ud af det.

Har du lyst til at få en eller flere pennevenner så kan man på facebook benytte en gruppe der hedder "Penneveninder/penpals" eller man kan kigge i diverse blade som fx Familie journalen. Man kan også søge efter pennevenner selv ved at skrive en annonce i et blad eller en avis... Der er masser af muligheder.

Jeg kan i hvert fald kun sige godt om det, for der er bare noget ekstremt hyggeligt over at få et kort, et brev eller en hilsen i postkassen i det hele taget!

Boganmeldelse: "Gaven i maven" af Gina Asbjerg!

Anden gang jeg skal anmelde noget for Plusbog og denne gang fik jeg fornøjelsen af en selv-hjælps-bog.

Det er ikke noget jeg har læst ret meget af, men jeg er positivt overrasket. Også selv om der ikke lige er nogen af de problemstillinger som denne bog omhandler der i mit liv. Eller jo det er der nok lidt, men ikke noget der fylder synderligt. For bogen her henvender sig nemlig ikke til folk med et specifikt problem men med folk der blot gennem livet har gjort sig forskellige erfaringer og oplevelser, hvad man jo nærmest ikke kan komme udenom :)

Det er forlaget Griffle der står bag bogen og den er på 191 sider.

Gina er behandler både psykisk, fysisk og af uddannelse. Hun kan forskellige ting der både er spirituelle og helt almindelige. Men mange søger til hende for at modtage hjælp for hun kan noget særligt. Hun kan få folk til at forstå at alle de traumer, problemer, negative oplevelser som vi har med os gir grobund for hvordan vi reagere i alle andre tænkelige situationer. For vi placere den slags ting i maven!
Hvis vi kan få løsnet de ting op og lagt dem op i hjertet hvor der kun findes sjælefred så kan vi komme langt, fordi vores dårlige oplevelser så ender som erfaringer.

Vi hører undervejs forskellige klienter udtale sig om deres oplevelser hos og med Gina og alle som én gir udtryk for at det er en teknik som de fleste af os ville kunne have gavn af at lære.

Vi høre om hvad kvinder og mænds normale problemstillinger er og vi hører om børns typiske problemer. Så man kommer i dybden med hele mennesket, fra barn til voksen og tilbage igen.

Og så er det alligevel ikke en salgstale for Ginas arbejde, for bogen prøver også at forklare dig som læser hvordan du selv kan lære denne teknik, endda med flere forskellige indgangsvinkler.

Det er svært at forklare hvis man ikke har læst bogen så det må jeg, som anmelder, anbefale at man gør!